Bygma og WeCycle Furniture har indgået et samarbejde om levering af overskudstræ, der ellers ville blive kasseret. Dermed kan den danske møbelvirksomhed sikre, at produktionen sker med overskudstræ af høj kvalitet, hvor der er styr på certificeringerne fra start til slut.
Der går meget træ til spilde i industrien og inden for byggeriet, hvilket giver et ærgerligt ressourcespild hos både dem der bygger og producerer.
Den landsdækkende kæde, Bygma, der er landets største danskejede leverandør af byggematerialer, har derfor sat sig for at gøre noget ved det spild, er er uundgåeligt i byggesektoren. Det skal ske i samarbjede med den danske møbelvirksomhed, WeCycle Furniture, der kan lave de store mængder overskudstræ om til designmøbler, så der dermed vil gå væsentligt mindre træ til spilde.
For stifter og ejer af WeCycle Furniture, Didde Christiansen, er det vigtigt, at der er styr på træets certificeringer, og hos Bygma er alt træ enten FSC- eller PEFC-certificeret. At der er styr på dokumentationen, betyder meget for en mindre virksomhed som WeCycle Furniture, der har bevæget sig fra en cykelkælder på Christianshavn til produktion i Lemvig.
“Missionen for WeCycle Furniture er at være et mere miljøvenligt alternativ til de traditionelle møbler. Fra starten af har vi stillet skarpt på alle led af forsyningskæderne, hvilket har gjort, at alt træ vi bruger, er overskudstræ,” siger hun.
For en relativt lille virksomhed som WeCycle Furniture er det ifølge Didde Christiansen vigtigt, at der er fuldstændigt styr på certificeringer og dokumentation af det træ, man får ind til sin produktion.
Ikke alene har Bygma et fokus på at udfordre sig selv i forhold til ressourcespild. Det samme gør sig gældende, når det kommer til det ansvarlige byggeri.
“I Bygma har vi stort fokus på det ansvarlige byggeri og på at mindske ressourcespildet. Vi er stolte af samarbejdet med WeCycle Furniture, hvor vores overskudstræ, der normalt kasseres, opcycles til designmøbler i høj kvalitet,” siger salgschef hos Bygma Amager, Daniel Green Larsen.
Han fortæller videre, at man hos byggehkæden er bevidste om, hvad man er gode til, og at samarbejdet med WeCycle Furniture derfor er en stor mulighed for at skalere indsatser inden for mindskning af ressourcespildet.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk