Hvis forbrugerne er villige til at hoste op med cirka 100 kroner om måneden, så kan de slippe for reklamer. Sådan lyder et nyt tilbud fra Meta, som kan få betydning for danske netbutikker.
Er du træt af de mane reklamer, der laver trafikpropper i dit feed på Facebook eller Instagram, så er der nu godt nyt til dig, hvis du samtidig kan undvære 100 kroner om måneden.
Samtidig er nyheden dårligt nyt for mange danske netbutikker, der trækker en ikke uvæsentlig del af deres kunder ind i butikken, netop via reklamer fra Facebook og Instagram. Samtidig bremser Meta alle annoncer, der henvender sig til brugere under 18 år.
”Det bliver meget spændende at følge, fordi næsten 9 ud af 10 danske netbutikker anvender Facebook, som er en meget vigtig marketingkanal, men i første omgang tror jeg ikke, at specielt mange forbrugere vil benytte sig af det,” siger Carsten Rose Lundberg, som er fagchef for Digital Handel i Dansk Erhverv.
Ifølge ham sætter denne udvikling en tyk streg under, at den danske e-handel bør brede sig ud på langt fiere kanaler til sin marketing, end mange gør i dag. Tidligere på året viste en rapport fra netop Dansk Erhverv, at kun 13 procent af de adspurgte netbutikker ville skrue op for deres marketing på TikTok, som ellers har fået markant fremgang de seneste år.
I samme rapport forventede 20 procent at bruge færre penge på Google Adwords, ligesom andelen der forventede at bruge penge på YouTube, er faldet fra 39 procent til 19 procent. Carsten Rose Lundberg opfordrer til, at man som netbutikker ser andre steder hen end blot mod Facebook og Instagram.
“Hvis man gør det, så er man sårbar overfor eventuelle ændringer. Derfor bør man have flere kanaler, og så bør man i høj grad prioritere dem, som ikke er så sårbare overfor ændringer – eksempelvis SEO og nyhedsbreve.”
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

