Der indkaldes hvert år omkring en million biler til syn i Danmark, men ikke desto mindre indgives der kun omkring 100 sager årligt med en efterfølgende klager over synshallen, viser tal fra Færdselsstyrelsen.
Der ruller millioner af biler rundt på de danske veje, og hver af disse skal med jævne mellemrum forbi en af landets mange synshaller for at blive set efter i sømmene og få tjekket, om alt er, som det skal være.
Omkring en million biler ruller gennem synshallerne om året, og selvom man kunne forestille sig, at det ville give en lind strøm af klager over synshallens afgørelser, så er det stik modsatte tilfældet. Faktisk registreres der kun omkring 100 klager om året, viser tal som Færdselsstyrelsen har udleveret til Autoparts24, en dansk onlinemarkedsplads for salg af brugte originale reservedele.
“Et bilsyn er noget, der nemt kan føre til misforståelser og uoverensstemmelser, men når der bliver indgivet så få klager hvert år, er det et tegn på, at synshallerne og kunderne er gode til selv at få løst uoverensstemmelser, inden de udvikler,” siger Troels Meier, der er direktør i Autoparts 24.
Ifølge Troels Meier skyldes de få sager om uoverensstemmelser i forbindelse med syn er formentlig et udtryk for, der generelt er en høj kvalitet og god dialog mellem de ansatte i synshallerne og bilejerne. Og skal synshallerne fortsætte med at modtage så få klager om året, er det ifølge ham afgørende, at de både har en god dialog med kunderne og en høj kvalitet, når de syner de over en million biler, der bliver indkaldt årligt.
“Synshallerne spiller en vigtig rolle i forhold til trafiksikkerheden på de danske veje. Både fordi de er med til at fjerne de mest farlige biler fra vejene, men også fordi de hjælper med at gøre mange bilejere opmærksomme på problemer, de ikke kendte til,” siger han.