Danish Agro har lanceret en ny global platform, hvor forhandlere, landmænd og entreprenører kan finde koncernens brugte maskiner samlet på ét sted.
Den danske landbrugskoncern har sat et nyt initiativ i verden – en platform, hvor brugte landbrugsmaskiner kan sættes til salg og handles til andre, der kan bruge dem og give dem et længere liv.
Platformen, der er udviklet i samarbejde med Mascus, en online-portal for køb og salg af brugte maskiner og industrikøretøjer, tilbyder mere end 3.000 brugte kvalitetsmaskiner fra hele Nordeuropa.
“Vi har ønsket at tilbyde denne unikke platform i årevis, og nu går den endelig i luften,” siger Jens Skifter, Group Director Machinery i Danish Agro.
“Sammen med Mascus, et Ritchie Bros.-selskab, har vi skabt en struktur, hvor vores handelspartnere, europæiske forhandlere, landmænd, entreprenører og iværksættere kan finde de maskiner, de har brug for.”
Med denne nye platform sigter Danish Agro mod at øge brugtværdien af deres maskiner ved at maksimere kendskabet til og interessen for maskiner fra Nordeuropa. Disse maskiner er kendt for deres høje specifikationer og lange levetid, hvilket sikrer topkvalitet for efterfølgende brugere.
Hos Mascus ser adm. direktør, Rickard Krøtø, frem til det nye projekt.
“Vi har skaleret op for at matche deres behov og har fundet nye måder at optimere strukturerne på, så Danish Agro kan drive en mere smidig forretning med hurtigere omsætning af brugtvare-lageret.”