Regeringens fastfrysning af beløbsgrænser rammer alle familietyper. En arbejderfamilie mister 4.500 kr. årligt, svarende til 0,7 pct. af familiens disponible indkomst. En direktørfamilie mister til sammenligning 13.000 kr., hvilket svarer til 1,1 pct. af den disponible indkomst, viser ny CEPOS-analyse
Regeringens plan om at fastfryse en række beløbsgrænser i skattesystemet i 2028 og 2029 vil isoleret set mindske den disponible indkomst for alle familietyper.
Det viser en ny analyse fra CEPOS.
“Når man fastfryser beløbsgrænserne, mens lønningerne fortsat stiger, bliver grænserne reelt lavere, end de ellers ville have været. Man kommer dermed til at betale skat af en større del af sin indkomst. Det er i den forstand en skattestigning,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Fastfrysningen vil ramme familietyperne forskelligt. En arbejderfamilie med to børn står til at miste 4.500 kr. årligt som følge af fastfrysningen. Det svarer til 0,7 pct. af familiens disponible indkomst. En enlig kontanthjælpsmodtager uden forsørgerpligt mister 0,9 pct. af sin disponible indkomst, svarende til 1.200 kr. Det skyldes fastfrysningen af personfradraget.
En standard direktørfamilie er den familietype, der står til det største tab. Familien mister 13.000 kr., hvilket svarer til 1,1 pct. af den disponible indkomst. Tabet er større end for familietyper med lavere indkomst, fordi direktørfamilien bliver ramt af fastfrysningen af topskattegrænsen. For en højtlønnet direktørfamilie er tabet på 0,4 pct. af den disponible indkomst.
Mia Amalie Holstein understreger samtidig, at fastfrysningen skal ses som en del af regeringens samlede forslag, der blandt andet indebærer lavere moms på fødevarer og fjernelse af moms på frugt og grønt.
“Man kan ikke konkludere, at arbejderfamilien samlet set bliver dårligere stillet ved kun at se på fastfrysningen. Regeringen har lavet en skattepakke med flere forslag. Samlet set øger pakken ligheden en lille smule. Det overordnede billede er en skattepakke, hvor den højtlønnede direktør og dem uden for arbejdsmarkedet står tilbage med de største relative gevinster”, siger Mia Amalie Holstein.
Samtidig er skatteudspillet ifølge CEPOS langt fra regeringens mål om at øge arbejdsudbuddet med 35.000 fuldtidspersoner. Skatteministeriet har beregnet, at skatteelementerne i regeringsgrundlaget samlet øger arbejdsudbuddet med 3.750 fuldtidspersoner.
“Det er regeringens største akilleshæl. Man vil både øge ligheden og arbejdsudbuddet markant, men de to mål er svære at forene. Regeringen kommer efter min vurdering til at skuffe på mindst ét af sine reformmål,” siger Mia Amalie Holstein.

