En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at mere end halvdelen af organisationens medlemsvirksomheder inden for det seneste år har fået henvendelser fra jobansøgere, der ikke ville have jobbet. Men en del af problemet kan skyldes virksomhederne selv, mener jobrådgiver.
Har du nogensinde sendt en ansøgning til et job, du dybest set ikke var interesseret i at få?¨
I så fald er du langt fra den eneste, i hvert fald ifølge en ny analyse fra Dansk Erhverv, der viser, at halvdelen af organisationens medlemsvirksomheder får ansøgninger fra folk, der ikke er interesserede i jobbet.
”Det værste ved de her tal er, at de viser, at mange ledige ikke udgør det rekrutteringspotentiale for virksomhederne, som mange politikere går og siger. Virksomhederne opgiver at besætte i størrelsesorden 6.500 stillinger pr. måned. Det løber op i rigtig mange forgæves rekrutteringer i løbet af et år og konsekvensen af denne trafik er, at i tusindvis af ubesatte stillinger går tabt,” siger Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv.
Han fortæller videre, at det faktum, at mange virksomheder bruger tid og ressourcer på disse uinteresserede ansøgninger, kun gør hele processen dyrere og mere besværlig.
Spild af alles tid
Er man ledig i dagens Danmark, er der krav fra jobcentre og a-kasserne om, at man skal søge to jobs om ugen, og det kan for nogle lediges vedkommende være grunden til, at der sendes ansøgninger til stillinger, de dybest set ikke ønsker at besætte, mener Frank Hemmingsen, der er rådgiver ved outplacementvirksomheden AS3.
“De fleste mennesker søger ikke jobs, de er uinteresserede i at få, men kravene fra A-kassen om at sende to ansøgninger om ugen, gør, at mange er tvunget til at sende ansøgninger afsted til jobs, de i bund og grund ikke vil have. Det er spild af alles tid,” siger han.
Han fortæller samtidig, at mange virksomheder kunne gøre sig selv en stor tjeneste ved at skrive mere præcise og konkrete jobannoncer, der gør det lettere for de jobsøgende at se, om jobbet i sidste ende er noget for dem.
“Der er sikkert også en del jobsøgende, der ikke kan gennemskue jobannoncen. Det kan skyldes, at den er dårligt udformet, og dem er der mange af, og at virksomheden ikke rigtigt ved, hvad de er ude efter og derfor skyder med spredhagl, eller at den jobsøgende ikke gør sig umage nok. For eksempel at ringe op med uddybende spørgsmål, hvis der er en kontakt person i annoncen,” siger Frank Hemmingsen.
Tilbage hos Dansk Erhverv peger Peter Halkjær på, at hvis flere ledige reelt stod til rådighed for de job, de får tilbudt, ville det gøre en positiv forskel i forhold til virksomhedernes rekrutteringsudfordringer.
”Virksomhederne har i forvejen kæmpe udfordringer med at finde motiverede og kvalificerede kandidater til ubesatte stillinger, og ressourceforbruget bliver banket yderligere i vejret. Det er udtryk for en udbredt mangel på respekt for reglerne i dagpengesystemet og også mangel på forståelse for den situation, det bringer virksomheden i, når så mange først springer fra sent i rekrutteringsforløbet. Jo senere, man springer fra i rekrutteringsforløbet, desto vanskeligere en situation stiller det virksomheden i.”