De høje energipriser har længe tæret hårdt på de danske SMV, der mærker indtjeningen bliver presset i bund som følge af de høje priser. Alligevel vælger langt de fleste at se bort fra de statslige energilån, der ellers er målrettet netop dem, viser ny analyse fra SMVdanmark.
Ikke alle tilbud er værd at takke ja til. Det kan man skrive under på hos mange mindre danske virksomheder, der til trods for markant stigende energiregninger og dyre tider i det hele taget, i stor stil takker nej til de energilån, som staten ellers har sat i verden for hjælpe dem.
Faktisk viser en ny analyse fra SMVdanmark, at kun 0,6 % af virksomhederne ønsker at bruge muligheden. 97 pct. siger direkte nej, og en lille gruppe ved det endnu ikke.
Energilånet går helt konkret ud på, at man som virksomhed kan indefryse en stor del af deres el- eller gasregning og først begynde en afbetalingsordning om to år.
”Lånet er jo mindre gennemskueligt end på det almindelige finansielle marked. Man aner reelt ikke, hvad den effektive rente bliver. Virksomhederne ser ud til at ville gøre næsten hvad som helst for at undgå at bruge ordningen,” siger cheføkonom i SMVdanmark, Martin Kyed.
Han forstår virksomhedernes bekymring omkring de udbudte energilån, og frygter lige som mange virksomheder, at lånene kan ende som en ekstra økonomisk byrde i fremtiden.
“Derfor er der også nogle, der tænker, at det er bedre at trække stikket nu. Den her gæld kan ende med at blive en møllesten om halsen, og mange virksomheder risikerer selv at hæfte for gælden,” siger han.
De stigende priser er ellers en stor udfordring for mange virksomheder, der derudover også kæmpe med inflation, dalende indtjening og et efterslæb på de coronalån, som mange optog på opfordring fra regeringen.
Analysen viser, at 56 pct. af virksomhederne ikke planlægger at gøre brug af energilånet, fordi de ikke ønsker at optage mere gæld, mens 24 pct. angiver renteniveauet som en barriere.
”Samtidig er flere virksomheder ikke tilfredse med den måde, de statslige coronalån blev administreret, hvor mange virksomheder oplevede bøvlede dokumentationskrav. Den måde, coronalånet var strikket sammen, har skræmt nogle virksomheder fra at tage flere lån gennem de her statslige ordninger,” siger Martin Kyed.