Beboerne i København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommuner må mandag kigge langt efter skadebilen. Renovationsarbejderne har nedlagt arbejdet.
Der bliver ikke hentet skrald mange steder i det Storkøbenhavnske område i dag, mandag.
Årsagen skal findes i en arbejdsnedlæggelse blandt 550 renovationsarbejdere, som følge af en konflikt mellem affaldselskabet ARC og 3F, omhandlende den fremtidige arbejdstid.
Det skriver Fagbladet 3F.
”Den skyldes en uoverensstemmelse mellem ARC og 3F i forhandlingerne om den fremtidige arbejdstid fra den 1. september – der er ikke uenighed om løn eller arbejdsvilkår i øvrigt. ARC har inddraget KL og lader nu det arbejdsretlige system gøre sit arbejde,” siger Helena Hasselsteen Nielsen, chef for Affaldsindsamling hos ARC.
Ifølge afdelingssekretær i 3F Kastrup, Mike Stirling, har tillidsrepræsentanterne forhandles uden at nå til enighed.
”ARC er løbet fra en aftale, og det handler ikke om løn, men om de arbejdsvilkår, som skraldemændene skal arbejde under i det fælleskommunale selskab,” siger Mike Stirling til Fagbladet 3F.
Konkret strejker renovationsarbejderne i Indre by, Christianshavn, Amager, Tårnby, Dragør, Vesterbro, Østerbro, Nørrebro, Nordvest, Valby, Brønshøj, Husum og Frederiksberg.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

