Erhvervslivet bruger alt for meget tid på administration og indberetning til de offentlige myndigheder. Men selvom politikerne et par gange om året lover, at nu skal der gøres noget, så vokser dynen af krav fra staten, kommunerne og EU konstant, skriver Morten Frihagen, direktør i arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværk.
For et par år siden beregnede Erhvervsministeriet, at alene de små og mellemstore virksomheder årligt brugte arbejdstid for 30 mia. kr. på fakturahåndtering, bogføring og indberetning til myndighederne.
Sidste måned anslog Dansk Erhverv at byrden for erhvervslivet samlet svarer til 90.000 fuldtidsansatte, mens SMVdanmark vurderer, at det offentliges bøvl alene hos SMV’erne beslaglægger, hvad der svarer til 35.000 fuldtidsstillinger.
Men det er kun de ressourcer, der bruges i den private sektor. Det offentlige bruger på samme måde tid og penge på at kontrollere, behandle og vurdere materialet fra virksomhederne. Tid, der kunne være brugt på at servicere borgere og erhvervsliv.
Groteske eksempler
På få måneder har vi set verden ændre sig. Vi står overfor en udfordring, der kræver milliarder til forsvar, grøn omstilling og fastholdelse af samfundets sikkerhedsnet. På den baggrund er det åbenlyst, at vi ikke kan blive ved med at spænde ben for os selv med administrativt bøvl. En halvering af omkostningerne ville alene i den private sektor frigøre 45.000 ansatte til produktive opgaver og samtidig give de små og mellemstore virksomheder en besparelse på 15 milliarder hvert eneste år.
Politikerne forsøger, men når det endelig lykkes at reducere byrderne, så sniger der sig nye ind ad bagdøren – tilmed i ganske groteske former.
Lad forvaltninger, styrelser og kommuner prioriterer de mange små forbedringer frem for de store, forkromede planer.
Morten Frihagen.
Eksempelvis krævede motorstyrelsen sidste sommer pludselig at erhvervslivet indberettede hver gang medarbejderne byttede rundt på, hvilke af firmabilerne de brugte. Det skulle ske via en formular på nettet – i øvrigt med en betaling på 340 kroner, hver gang der skete en ændring.
Eller tænk på den helt aktuelle sag, hvor landbruget, efter at have brugt en halv dag på marken, dagligt skal registrere, hvis traktoren på hjemturen kører 300 meter på offentlig vej – for så skal de betale afgiften af den del af dieselforbruget.
Appetitten skal holdes i ave
Selvom det for hver enkelt virksomhed lyder som beskedne opgaver, så er det tilsammen 90.000 fuldtidsansattes tid og samfundets tab af milliarder, vi taler om.
Vi havde haft råd til den ene Storebæltsbro efter den anden, nye supersygehuse og arbejdskraft nok til alle de opgaver, der trænger sig på, hvis vi løbende havde holdt det offentliges appetit på papirarbejde i ave. Men med erfaringen fra de sidste 40 år må vi erkende, at politikerne skal finde nye metoder, hvis det skal lykkes.
Indtil nu har de brugt gammelkendte metoder. I december 2024 nedsatte regeringen en fast ministerkreds, der løbende skulle have fokus på byrder og på de EU-regler, der har konsekvenser for erhvervslivet. I november lovede regeringen at produktiviteten skulle øges ved at fjerne mange af de administrative byrder – Troels Lund Poulsen tilføjede, at det burde være en reduktion på 25 procent frem mod 2030.
Tilbage i 2023 lovede EU at reducere deres del af byrderne med 25 procent. Det måtte regeringen dog rykke for sidste efterår og forslaget til en plan blev først fremlagt i slutningen af januar. I 2022 vedtog Folketinget et krav om digitaliseret bogføring, som skulle give en effektiviseringsgevinst på knap 3 mia. kr. om året – ifølge regeringen var det den største enkeltstående administrative lettelse for erhvervslivet, der nogensinde er målt.
Ryd op, ryd op, ryd op
Og sådan kunne man blive ved år efter år bagud med at finde planer og pressemeddelelser, der side efter side beskriver viljen til at afbureaukratisere.
Alligevel taler vi i dag stadigt om at op mod 45.000 fuldtidsansatte i den private sektor kunne lægge papirarbejdet fra sig, at tusindvis af offentligt ansatte kunne slippe for at kontrollere, behandle og vurdere indberetninger, og at et tocifret milliardbeløb vil rulle ind i samfundets kasser, hvis statsministeren opfordring til forsvaret om “Køb, køb køb” blev suppleret med “Ryd op, ryd op, ryd op.”
Lad os bede hver enkelt i den offentlige sektor om at foreslå forenkling, simplificering eller ligefrem afskaffelse af opgaver i forhold til de indberetninger vedkommende selv sidder med. Lad forvaltninger, styrelser og kommuner prioriterer de mange små forbedringer frem for de store, forkromede planer.
Og lad os samtidigt oprette en samlet styrelse, der står for at udvikle moderne og tidsbesparende it-løsninger til brug på en enkelt platform, hvor samtlige resterende indberetninger til det offentlige foretages.
Morten Frihagen er direktør i Dansk Håndværk.