Hos De Danske Bilimportører havde man sidste år tre klare ønsker til den regering, der blev valgt sidste år. Indtil videre har regeringen rykket i den rigtige retning, mener adm. direktør, Mads Rørvig, der dog også slår fast, at der er lang vej igen, før målet er nået.
“Jeg er optimistisk for fremtiden, og jeg kan se gode ting i det regeringsgrundlag, vi har fået. Der er behov for en ny tilgang på flere områder, og det er kun regeringen, der kan skabe den ændring.”
Sådan siger Mads Rørvig, adm. direktør hos De Danske Bilimportører, der for knap et år siden til Marketconnect kom med tre ønsker til den kommende regering.
Mere politisk kvalitet?
Èt af de ønsker, Mads Rørvig havde sidste år, var, at den kommende regering ville være garant for mere politisk kvalitet, der ville udmønte sig i færre halve løsninger og ugennemtænkt politik.
“Vi har fået en flertalsregering, og det tror jeg, er positivt, hvad kvaliteten af den førte politik angår. Det gør jo, at den politik, regeringen gerne vil føre, er nemmere at stemme igennem, og det burde også give større intern ro, da man bedre kan insistere på kvalitet frem for tempo.”
Mads Rørvig mener derudover, at man fra dansk side bør se mere mod Sverige, hvor al lovgivning køres forbi de rette eksperter, inden man går videre i beslutningsprocessen.
“Der vil ikke gå noget af de danske politikere ved at gøre det samme, tværtimod vil man gøre erhvervslivet en tjeneste ved ikke at haste tingene igennem, for det giver alt for mange fodfejl på vejen.”
Økonomi og rammevilkår
Når Mads Rørvig i dag ser på, hvad der er kommet ud af det arbejde, regeringen har gjort siden valget, kan han også konkludere, at hans bekymring omkring landets økonomi, ikke længere er aktuel
“Det er jo gået godt, og recessionen blev aldrig for alvor til noget, og det er virkelig positivt. Der er fortsat inflation og stigende renter, men vi er i dag langt fra, hvor vi var sidste år.”
Samtidig efterlyste Mads Rørvig, at der ville være færre reguleringer og nye regler, når regeringen lavede lovgivning.
“Det går den rigtige vej, men de har ikke siddet så længe endnu, så det er tidligt at sige, om det bliver som håbet eller ej. Men det ville være godt at få tempoet ned, så lovgivning på ét område ikke rammer alle mulige andre. Der er ingen, der ikke vil få glæde af det.”
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk