Der skal være folketingsvalg inden for det kommende år, og inden valgflæsket for alvor bliver bragt til bordet, har vi taget en rundspørge hos forskellige aktører i dansk erhvervsliv og spurgt, hvad de ønsker sig af politikerne til det kommende valg. Denne gang; Betina Simonsen, CEO i Lifestyle & Design Cluster, en national erhvervsklynge inden for design, mode og møbler.
Den grønne omstilling banker på døren og er det stor debat inden for snart sagt alle erhverv, ikke mindst livsstilsindustrien, der tegner sig for en betydelig del af forbruget og CO2-udledningen på verdensplan.
Men faktisk gøres der inden for erhvervet et stort arbejde for ikke bare at tilpasse sig den grønne omstilling – men for at være med helt på forkanten af udviklingen.
Nu banker folketingsvalget snart på døren, og vi har spurgt Betina Simonsen, CEO i Lifestyle & Design Cluster, hvad hun har af håb og drømme til det kommende valg.
Jo mere der kommer af den slags politik, jo mere forvirring skaber det ude i erhvervslivet, hos virksomhederne.
Betina Simonsen.
Forebyggelse er vejen frem
Vi skal have et langt mere holistisk syn på emner som affald og genanvendelse, ikke mindst fra politisk side. Jeg synes, det er meget ærgerligt, at det er blevet et politisk quickfix at tale affald og genanvendelse, for det burde sådan set starte med forebyggelse.
I vores sektor arbejder vi derfor også meget mere med cirkulær økonomi, hvor vi først og fremmest fokuserer på at forebygge, at der overhovedet opstår affald. Det handler om innovative tilgange til design, produktion og forretningsmodeller, så spildet kan mindskes mest muligt og produkter får lang levetid hos mange forskellige brugere.
Selvfølgelig vil der i lang tid stadig blive skabt affald. Og her skal vi samarbejde med dem der skal indsamle det. Den opgave har kommunerne fået. Men det er et problem når de politiske initiativer og indsatser omkring cirkulær økonomi først og fremmest udspringer af affaldshåndtering.
De næste par år vil der være behov for store investeringer – branchen kan ikke selv omstille hurtigt nok. Tiltag som udvidet producentansvar på produkter, tilskud til reparationsservices og store fælles investeringer er nødvendige. Og de kommer ikke, hvis vi kun ser på det ud fra en affaldsvinkel som det sker nu. Det er der hvor der er brug for den holistiske tilgang.
Hvis Danmark skal være førende indenfor cirkulær økonomi inden for tekstiler, er der behov for et effektivt bredt samarbejde, hvor der hele tiden bygges oven på sidste nye viden også fra udlandet, da flere lande allerede er godt i gang, og vi er lige begyndt i Danmark
Mere langsigtede initiativer
Også hvad angår hele erhvervs-støtte systemet indenfor den grønne omstilling, synes jeg, det er ærgerligt, at også dette fra politisk side gribes an som noget, vi kan løse nemt og hurtigt. For det er det ikke.
F.eks. er der skabt en lang række kortsigtet programmer. Det er måske nok bedre end ingenting, men det løser ingen generelle problemer, hvis der efterfølgende ikke er ressourcer og kompetencer til at til at få implementeret de nye grønne strategier. Virksomhederne har travlt, især SMV’erne og der er behov for større samarbejder med vidensdeling af erfaringer og kompetencer til at løfte opgaven.
Samarbejde og især langsigtede initiativer kræver også langsigtet finansiering. Klyngerne er gode platforme til at facilitere disse processer og differentiere tilgange til behovet hos deres målgrupper, men også her er finansiering kortsigtet, og fokuserer på nye initiativer frem for det lange seje træk.
Håb om stabilitet
I dag er vi i alt tretten nationale klynger som vores, inden for en række udvalgte industrier, der investerer i innovation. Det er ret nemt og overskueligt for virksomhederne at finde rundt i, og jeg synes, at vi efter en hård forenklings- og konsolideringsproces er kommet et til et godt resultat.
Desværre ser vi, at politikernes iver efter at starte nye initiativer har betydet, at man har skabt en række klyngelignende initiativer, der gør det besværligt og forvirrende for virksomhederne at få overblik og indsigt i, hvilke platforme der er de naturlige at engagerer sig på.
Jeg synes, det er vigtigt, at man holder fast i den struktur, der allerede er skabt, så virksomhederne ved, hvem de skal henvende sig til og om hvad. Det er en struktur, der fungerer og bliver flittigt brugt af virksomhederne. Det tager klynger lang tid at etablere tillid og et velfungerende økosystem og ved nye platforme tager det tid og ressourcer at konsolidere sig og kommer først til at rigtig at være effektive efter 4-5 års perioder og så er bevillingsperiode ofte udløbet.
Der er en tendens til, at man laver initiativer uden at se på om disse allerede faciliteres udmærket et andet sted i de klyngeplatforme der allerede er investeret i.
Jo mere der kommer af den slags politik, jo mere forvirring skaber det ude i erhvervslivet og hos virksomhederne.