Salget og eksporten af danske lægemidler har aldrig været større, og er i dag Danmarks klart største eksportvare. Men fremtidig succes på eksportmarkederne er ikke givet på forhånd, og kræver politisk vilje og bedre rammevilkår for virksomhederne.
“At skabe lægemidler er en ekstremt tidskrævende og dyr proces, og når vi i Danmark har så stor succes med det, skyldes det ikke mindst det særlige danske fondsejerskab, som sikrer et langsigtet perspektiv” siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, Lif.
Ser man på de tørre tal, er der da heller ikke noget at tage fejl af. Den danske lægemiddelindustri har solgt lægemidler i udlandet for 76,6 mia. kr. alene i løbet af de første seks måneder af 2022, hvilket er en stigning på 12 % og i alt 8,3 milliarder i forhold til samme tid sidste år.
Dermed kommer næsten en femtedel af landets eksport nu fra lægemidler.
“At lægemidler er så stor en del af vores eksport, giver dansk økonomi en meget stor robusthed. For selvom der er finanskrise, corona og krig ude i verden, så vil der fortsat være brug for medicin til behandling af kræft, sukkersyge og andre sygdomme. Det gør, at en stor del af den danske eksport er meget robust overfor udefrakommende faktorer og udsving i de økonomiske konjunkturer.”
Eksport kræver kapital og medarbejdere
Selvom den danske eksport af lægemidler buldrer derudaf, så er vi langt fra alene på det globale marked, hvor især Schweiz, USA og England også er med helt fremme. Det sætter store krav til måden, vi i Danmark indretter vores arbejdsmarked på, hvis vi fortsat skal kunne tiltrække de mange kandidater, der skal sikre dansk eksport i fremtiden.
“Virksomhederne og eksporten er drevet af de ansatte i branchen, og de kommer fra hele verden. Derfor er det afgørende, at vi kan blive ved med at tiltrække disse mennesker, og det kræver først og fremmest politisk vilje. Vi har set alt for mange tilfælde af, at folk vælger at forlade Danmark fordi deres familier ikke må opholde sig i landet. Nogle bliver udvist grundet petitesser, og der ønsker vi, at lovgivningen bliver reguleret og gør det mere attraktivt at komme til landet fra udlandet,” siger Ida Sofie Jensen.
Samtidig kræver den fortsatte eksportsucces de bedst tænkelige rammevilkår for at såvel virksomheder og investorer fortsat skal satse på Danmark.
“Hæver vi eksempelvis erhvervsbeskatningen her i landet, så vil pengene fra f.eks. investorer i langt højere grad gå til udlandet, hvor beskatningen er lavere. Vi har også den udfordring, at forskningsfradraget i dag er en midlertidig ordning, der udløber ved udgangen af 2022. Den ser vi meget gerne gøres permanent, som den også er i de lande, vi konkurrerer med.”
Skal den store danske lægemiddeleksport fastholdes, så gælder der også om at fastholde medicinalvirksomhedernes tilknytning til Danmark. Dette kræver ikke bare gode rammevilkår og muligheden for at tiltrække medarbejdere. Det er i høj grad også et spørgsmål om at tiltrække investorer fra hele verden.
“Hele industrien er ekstremt kapitaltung, og man siger, at det koster op mod seks milliarder dollars at udvikle et lægemiddel. Derfor er det altafgørende, at man kan blive ved med at tiltrække investorer for at kunne forske i og kommercialisere sine produkter. Kan man ikke det, har man ikke en lægemiddelindustri.”