Danske BeGreen, der er et datterselskab af den norske energikoncern, Equinor, går ind på det tyske marked for vedvarende energi. Ny direktør er allerede fundet til opgaven.
Det tyske marked for solenergi er langt større end det danske, og rummer gode muligheder for de virskomheder, der med den rette teknologi og tilgang kan skabe sig en solid position på markedet.
Derfor er danske BeGreen nu ekspanderet til naboerne mod syd, og man har samtidig indsat tidligere CEO for tyske Pfalzsolar GmbH, Lars Josten, som ny direktør for for BeGreen i Tyskland.
“Min kærlighed til solenergi og muligheden for at få en større indflydelse på energiomstillingen til en vedvarende energiforsyning er helt i tråd med BeGreens indsats for at beskytte miljøet. Min stilling hos BeGreen giver mig mulighed for at forfølge disse passioner i samarbejde med dedikerede og talentfulde mennesker, der alle arbejder mod et fælles mål,” siger den nye direktør.
Han fortæller videre, at det fælles mål, kombineret med den rolige, erfarne, dedikerede og beslutsomme ledelse i BeGreen gjorde alle disse faktorer beslutningen om at blive en del af BeGreen til en let beslutning for ham.
“Jeg var bare nødt til at følge mine døtres råd og blive en del af en virksomhed, hvor folk har den samme indstilling og tankegang som mig.”
Lars Josten har arbejdet i forskellige stillinger i solenergibranchen i Tyskland i de sidste 15 år og bringer omfattende og værdifuld ekspertise til BeGreen. Han er blandt andet blevet hædret som en af Energy Box’ CEO’s of the Year 2023. Etableringen af en stærk tilstedeværelse på det tyske marked er et vigtigt skridt for den videre udvikling af BeGreen. Lars Josten vil etablere den nye afdeling i Tyskland og vil starte med at oprette et kontor i Berlin. BeGreen håber at kunne åbne dørene til det nye kontor i løbet af de kommende måneder.
“At få Lars ind i vores virksomhed er en sand gave. Han har uovertrufne kvalifikationer inden for solenergiindustrien, og det er et privilegium for os at kunne trække på hans omfattende erfaring og viden. Vi bestræber os altid på at ansætte folk, der er de bedste og klogeste inden for deres felt, som deler BeGreen-ånden, og som passer ind i vores virksomheds DNA. Jeg er glad for at kunne sige, at vi fortsætter denne strategi i Tyskland. Lars passer perfekt til vores virksomhed og er et uvurderligt aktiv for os i dette nye kapitel af vores rejse,” siger Anders Dolmer, CEO i BeGreen.