Med regnestykket gjort op efter et turbulent 2022 står det klart, at situationen spidser til i brancherne bygge- og anlæg samt handel, når det gælder konkurser, viser nye tal fra Creditsafe.
Det har været et hårdt år for det danske erhvervsliv, der har set en markant stigning i antallet af konkurser i forhold til de seneste år. Således måtte to byggevirksomheder eksempelvis kaste håndklædet i ringen og erklærer sig konkurs – hver dag i 2022.
Nye tal fra Creditsafe viser, at konkurserne i december måned kke alene ramte hyppigere, men også større virksomheder med mange medarbejdere. Alene i december måned 2022 leverede de to brancher knapt halvdelen af de tabte årsværk, svarende til ca. 500 fuldtidsstillinger. I alt kostede december 1.073 ansættelser omregnet til fuldtidsstillinger.
”2022 lukkede med den højeste konkursaktivitet siden 2010, og selvom december lå pænt med få konkurser sammenlignet med årets øvrige måneder, kigger vi ind i et stærkt udfordrende forår,” siger Creditsafes landechef Morten Kofoed-Larsen, der samtidig fortæller, at december bød på blot 400 konkurser mod f.eks. 985 i rekordmåneden november.
At konkurshammeren falder hårdt, viser ifølge Morten Kofoed-Larsen, at virksomhedernes likviditet er ved at være i bund som følge af høje råvarepriser, energiafgifternes himmelflugt, rentestigninger etc. Oveni har mange skulle afvikle coronalån og andre støtteordninger, igangsat under Covid-19.
Det var henholdsvis Region Midtjylland og Hovedstaden, der fik den bedste afslutning på året, hvad angår konkurser. Her kunne registreres et fald på hele 54% i Hovedstaden, mens niveauet i Midtjylland faldt 18%.
”I det nye år ser vi inflationen dykke og priserne på gas og olie tilbage i et mere normalt niveau samtidig med at vi fortsat har høj beskæftigelse. Det er lodder i den positive vægtskål og vi vil se, at virksomheder med et sundt cashflow har chancen for at ride stormen af, mens andre knap så solide vil bukke under,” siger Morten Kofoed-Larsen.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk