Med skarp konkurrence og stigende omkostninger i Europas havvindsektor er et nyt initiativ iværksat i Danmark: SDU’s Center for Large Structure Production (LSP) i Odense.
Det er ikke kun i Danmark eller Europa, at vi har fået øjnene op for potentialet i havvind, og derfor opleves der også stigende konkurrence på markedet fra andre dele af verden.
Det er baggrunden for oprettelsen af et nyt robotcenter på SDU, som og det nye center skal fokuserer på at udvikle automatiserede løsninger til produktionen af store vindmøllekomponenter, hvilket kan mindske afhængigheden af produktion i lavtlønslande.
“Byggeriet er rigtig gode nyheder for den grønne omstilling og den grønne innovation i Danmark. Vi kombinerer forskere og industriens aktører i udvikling af nye robotter og digitale værktøjer, som kan bidrage til at automatisere produktionen af store konstruktioner. Det kan løse udfordringen med de meget mandskabstunge opgaver, som i dag er meget konkurrenceudsat fra lavtlønslande,” siger Christian Schlette, professor ved The Maersk Mc-Kinney Moller Institute (MMMI) på SDU.
Havvind ifølge Glenda Napier, CEO i Energy Cluster Denmark, er et eksempel på, at Europas konkurrenceevne er udfordret af pressede forsyningskæder, stigende omkostningerne og en øget global konkurrence, og påpeger samtidig, at at havvind er en nøglekomponent for både energiforsyning og klimamål.
“Havvind er i ekstrem grad konkurrenceudsat, og samtidig har havvind et potentiale til at løse en lang række af de største udfordringer, vi står med: Innovation indenfor havvind kan løfte vores konkurrencekraft; havvind er en nøglesten i vores ambitioner i klimakampen; havvind kan bidrage til forsyningssikkerhed og uafhængighed af russisk gas, og havvind kan sikre, at vi bevarer udvikling af viden om kritisk infrastruktur i Europa,” siger hun.