Klaus Thodsen: Strømmen gik i Sydeuropa – er din arbejdsplads klar, hvis det samme sker i Danmark?

Strømmen gik fuldstændig i store dele af Spanien og Portugal, og sendte begge lande ud i en krisesituation, ingen af dem var helt forberedt på. Det kan ske herhjemme også – men er danske virksomheder klar til det?

Det korte svar på ovenstående er formentligt et rungende nej.

Vi er i det store hele overhovedet ikke klar til, at strømmen går fra det ene sekund til det andet. Og naturligvis er vi ikke klar på samme måde, som når en krise opstår på en ubåd, og alle straks ved, hvad de skal gøre. Det er der ingen, der forventer af hverken dig eller mig.

Men hvad gør vi, hvis vi ser ud over den første forvirring? Hvor mange af os ville kunne holde gang i hjulene under os, hvis strømmen pludselig går?

Lammer samfundet

Går strømmen fuldstændig, vil jeg have svært ved at passe mit arbejde. Der er naturligvis batteri på min computer, men det løber ud efter et par timer – og da internettet forsvinder sammen med strømmen, vil det være svært at få noget fra hånden. Det samme vil være tilfældet for et hav af andre mennesker, der er totalt afhængige af begge dele.

På de mest kritiske af landets arbejdspladser har man nødgeneratorer, så hospitaler og lignende kan holde sig kørende i et stykke tid, men hvor mange af os kan arbejde uden computere, netværk og adgang til digitale systemer?

Hele det digitale fundament i både private virksomheder og det offentlige afhænger af strøm til servere og netværk, og de kan derfor i det store hele ikke være til meget hjælp.

Det kan de heller ikke i supermarkedet, hvor kassen kun vil kunne tage imod de kontanter, ingen af os har længere. Den kollektive trafik vil også gå i stå – det så vi jo i bl.a. Spanien – og da fabrikker og produktionsanlæg kører i stor udstrækning på automatiserede, strømkrævende maskiner, vil de efter alt at dømme også lukke ned, når generatoren løber tør – hvis de da har sådan en.

Et længerevarende strømsvigt vil hurtigt lamme et samfund som det danske. Madforsyningen bryder sammen, når supermarkeder, fødevareproducenter og landbrug mister adgang til strøm, og kølevarer fordærves.

Den digitale infrastruktur svigter, og systemer som NemID, betalingstjenester og offentlige databaser bliver utilgængelige. Dermed bryder samfundets koordinering i det store hele sammen, når ansatte ikke kan arbejde, beredskab lammes og befolkningen står uden troværdig information.

En dag eller to uden strøm er med andre ord nok til at hele Danmark går i stå.

Inspiration

EU’s præsident, Antonio Costa, har forsikret os om, at intet tyder på, at Spanien og Portugal er ofre for et hackerangreb. Så langt, så godt.

Men strømnedbruddet på Den Iberiske Halvø vidner ikke desto mindre om, at strømmen kan forsvinde i et enormt omfang på et splitsekund. Samtidig lurer faren fra hackerangreb snart sagt i hver eneste mail, og der skal ikke meget sløseri til, før en medarbejder et eller andet sted i fødekæden kan komme til at lukke de helt forkerte ind i den kritiske infrastruktur.

For truslen mod vores virksomheder og den kritiske infrastruktur kommer ikke bare fra hackere, der angriber i cyberspace, eller russere, der hakker kabler over i Østersøen. Den kommer også fra vores egen tilgang til den sikkerhed, der udelukkende er sat i verden for at holde ubudne gæster ude at vores systemer.

Rapport efter rapport viser, at danske virksomheder alt for ofte har en fodslæbende tilgang til cybersikkerhed, der er essentiel for forretningen og som – i værste tilfælde – kan gå ud over andre og flere end virksomheden selv.

Nedbruddet i Portugal og Spanien varede en 10-12 timer. Med lidt held er man herhjemme trods alt blevet inspireret til kigge sin sikkerhed efter i sømmene – det vil være for alles bedste.

Klaus Thodsen er redaktør på Marketconnect.