Overalt i det danske erhvervsliv ledes der med lys og lygte efter den næste medarbejder, og tit findes en sådan ikke. Alt imens dette lederi står på, bekymrer vores beskæftigelsesminister sig for landets sammenhængskraft ved øget adgang til arbejdskraft fra ikke-EU lande. Som ingen anden viser hun forskellen på problemer og politik.
Kan du lide, når der bliver “åbnet ladeporte” for det ene eller andet? Det lyder i hvert fald ikke godt, for vi ved alle sammen, at der kan komme utrolig meget gennem en åben ladeport, og det, der kommer gennem sådan en, det er pr. definition dårlige ting.
Den analogi kender beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), også, og hun frygter, at ved at åbne en ladeport for udenlandsk arbejdskraft, så vil vi sidde tilbage med et land uden sammenhængskraft, som følge af øget tilstrømning “lad os sige fra et afrikansk land”, som hun selv formulere det i Politiken.
Tidspunktet for udmeldelsen kunne dårligt være ringere valgt. For der er massiv mangel på arbejdskraft i mange forskellige brancher, og bl.a. brancheforeningen IT-Branchen har tidligere på året forudset, at der kommer til at mangle op imod 200.000 specialister alene inden for deres område om otte år.
Hvad der derudover mangler af faglærte, ingeniører eller for den sags skyld i den offentlige sektor, tør jeg dårligt nok tænke på.
De 43.000 unge
Til alt held er det ifølge Ane Halsboe-Jørgensen heller ikke nødvendigt, for en stor del af den arbejdskraft, vi står og mangler, kan vi nemlig uddanne os til eller finde i de i alt 43.000 unge, hverken er i job eller under uddannelse.
Mit personlige bud er dog, at ingen af disse 43.000 unge er kvalificeret til et job som it-specialist, kok eller elektriker, og med tanke på, at de til sammen ikke engang kan dække en fjerdedel af de specialiststillinger, der skal besættes i it-sektoren, gør ikke sagen meget bedre. Derudover tager det tid at uddanne mennesker. Tid, som mange virksomheder allerede kæmper imod.
For det er en kendt sag, at mange virksomheder allerede i dag må takke nej til ordrer, lukke ned for dele af sin produktion eller på anden måde skære ned, da de ikke har medarbejdere nok. Dette skader omsætningen og indtjeningen, og det er på alle måder dårligt nyt for erhvervslivet og for sammenhængskraften.
Sammenhængskraft handler nemlig ikke blot om, hvor mange afrikanere, der er i landet, men også om velfungerende arbejdspladser på tværs af landet, der kan tiltrække arbejdskraft og sætte gang i lokalområderne. En analyse fra Dansk Metal viste i maj måned, at 80 procent af jobfremgangen det seneste år er trukket af udenlandsk arbejdskraft.
Derudover har tal fra Dansk Erhverv har tidligere vist, at internationale kollegaer i 2021 bidrog med hele 210 milliarder kroner til Danmarks BNP.
Det tror jeg sådan set også, at Ane Halsboe-Jørgensen er bekendt med, men samtidig er hun i den ulykkelige situation, at en løsning på problemet med mangel på arbejdskraft først og fremmest er en politisk løsning, og i politik der kommer, ja, politik i første række.
Derfor skal hendes ord i Politiken naturligvis også ses som et kip flaget til det bagland og de vælgere, der kunne tænkes at være bekymrede for udsigten til øget indvandring og måske også øget konkurrence fra udenlandsk arbejdskraft. Hvor mange af disse vælgere, der arbejder i virksomheder, der mister vital omsætning som følge af manglen på medarbejdere, skal jeg ikke kloge mig på.
Realiteterne
Men Ane Halsboe-Jørgensens snak om den såkaldte sammenhængskraft kan selv med den bedre vilje ikke ses om andet end en kæren om én ganske særlig form for sammenhængskraft. For ser vi på nogle af de områder af landet, hvor man eksempelvis er stærkt afhængige af turisme fra resten af Europa, såsom den jyske vestkyst, så truer problemet med mangel på arbejdskraft med at ødelægge en helt anden form for arbejdskraft.
Tal fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering), viste i sommer, at 39 procent af alle rekrutteringsforsøg i restaurationsbranchen i perioden september 2022 til februar 2023, var forgæves.
Og 5.290 rekrutteringsforsøg inden for fagene kok og tjenere samme periode endte uden ansættelse af en person med de rette kvalifikationer. Det svarer til omkring fyrre procent af alle forsøg. 46 procent af landets hoteller og restauranter fortalte i juli, at de har mistet omsætning som følge af mangel på arbejdskraft.
Dette fik man blandt andet at mærke i Ribe, hvor restauranten Porsborg i mere end et år havde ledt efter kokke med de rette kvalifikationer, men til sidst måtte give op og lukke restauranten.
Lidt mod nord på Hjerting Badehotel, fortalte hotelchef, Lars Munk, at han havde opgivet at finde nye medarbejdere via jobopslag, men kun havde held med at finde personale via netværk og og gode kontakter.
At man stiller de mennesker, der driver eksempelvis hoteller og restauranter langs den jyske vestkyst i udsigt, at de må ansætte deres kokke blandt de arbejdsløse i lokalområdet eller vente på at erhvervsuddannelserne får uddannet nye kokke fra de 43.000 unge, er næppe særligt tilfredsstillende.
Ane Halsboe-Jørgensen taler i Politiken til kernevælgeren og alle dem, der potentielt kan blive det. Det ville klæde hende at løfte blikke og se på arbejdsmarkedet og de problemer på beskæftigelsesområdet, som hun har til opgave at løse.
Klaus Thodsen er redaktør på Marketconnect.