Det er de mindre investorer, som Jens Løgstrup har i tankerne, når han stiller sig kritisk over for børsprospekter, som efter hans mening ofte er prissat forkert. Dét og meget mere fortæller han om i et nyt afsnit af podcasten Bestyrelsen.
Jens Løgstrup er en erfaren investor med en imponerende baggrund som både CEO, medlem af en lang række bestyrelser og som kritisk røst, når hun analyserer virksomheder, som skal børsnoteres.
I sine rapporter af børsprospekter er Jens Løgstrup kendt for ikke at lægge fingrene imellem, når han ser overvurderede prissætninger og ugunstige vilkår for investorer.
Ifølge Jens Løgstrup så har han især mindre investorer i tankerne, når han retter sin kritik mod virksomhederne.
“Jeg tænker på den almindelige familiefar, der investerer 20-30.000 kroner. Er der en chance for, at investeringen bliver en succes? Desværre har vi set alt for mange tilfælde, hvor det ikke er tilfældet. For mange investorer har mistet deres penge på dårlige investeringer,” fortæller Jens Løgstrup i Bestyrelsen.
Han understreger, at det er bestyrelsens ansvar at vurdere, hvornår et selskab er klar til en børsnotering.
Selvom Jens Løgstrup ikke er bleg for at være kritisk, så foretrækker han at skrive positive rapporter, men det kræver solide og realistiske projekter.
“Det er langt mere behageligt at være positiv. Der er også virksomheder, der har klaret sig godt og fået støtte. Men det er ikke behageligt at være negativ og se, hvordan nogle børsnoteringer ender i fiasko. Jeg ønsker succes for dem, der investerer,” fortæller Jens Løgstrup.
Podcasten Bestyrelsen findes på MarketConnect, i Apple Podcast og på Spotify.
Lyt også med her
Denne podcast er sponsoreret af
