Dansk politik har et århundrede langt kærlighedsforhold til øl, spiritus og andre alkoholiske drikke – både på godt og ondt, fortæller Jacob Pedersen, journalist og forfatter til bogen Politiske Promiller, i denne udgave af Kapitlet.
Thorvald Stauning, Viggo Kampmann, Jens Otto Krag, Peter Brixtofte og mange flere. Den politiske danmarkshistorie er fyldt med farverige personligheder, der havde et mere eller mindre offentligt forhold til alkohol.
Og det er på ingen måde tilfældigt, mener Jacob Pedersen, journalist og forfatter til “Politiske Promiller – Beretninger om alkohol i magtens centrum”.
“Jeg forsøger at beskrive, hvordan alkohol kan fungere som en motor, som et bindemiddel, som en vej til en politisk relation, til et venskab, der kan sætte sig i politiske forhandlinger og over tid i magt og politiske resultater,” siger han.
Professionel politik
Kapitlet, der udgives af erhvervsmediet, Marketconnect, tager udgangspunkt i bøger om samfund, erhverv og ledelse, og i den forbindelse besøgte Jacob Pedersen Kapitlets studie til en snak med redaktør Klaus Thodsen.
I Politiske Promiller udtaler en lang række, især tidligere, men også nuværende politikere sig om alkoholkulturen på Christiansborg – hvordan den har påvirket arbejdet og omgangstonen i magtens centrum.
Pernille Skipper kalder alkohol for en adgangsbillet. Altså noget, der åbner døre til politiske rum, til politiske forhandlinger og på sigt en adgangsbillet til magt og indflydelse
Jacob Pedersen, journalist og forfatter .
“Pernille Skipper kalder alkohol for en adgangsbillet. Altså noget, der åbner døre til politiske rum, til politiske forhandlinger og på sigt en adgangsbillet til magt og indflydelse,” siger Jacob Pedersen.
Samtidig med at bogen fortæller historier om forskellige mere eller mindre drikfældige politikere gennem tiderne – og hvad alkohol betød for deres politiske virke – er den også en skildring af en alkoholkultur, der har gennemgået en stor forandring.
Ifølge Jacob Pedersen er den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen nærmest blevet personificeringen af denne forandring.
“Han markerede en ændring i den politiske kultur. Anders Fogh Rasmussen var en kontrolleret, nogen vil sige maskinel type, for hvem alkohol nærmest var en dødssynd. Samtidig er politik i dag blevet langt mere professionelt med flere formelle krav end tidligere. Og så er der vel helt overordnet også bare en kulturændring i det danske samfund, som ikke begrænser sig til de bonede gulve,” siger han.
Ifølge forfatteren er det dog samtidig naivt at tro, at alkoholen er en saga blot i magtens centrum, hvor den – ligesom i resten af landet – spiller en vigtig rolle i danskernes liv og sociale koder.
“Det er også en selvstændig pointe i bogen. Ja, alkoholkulturen er beviseligt forandret, men alkohol fungerer stadig som en mørtel – noget, der får tingene til at glide, får hjulene til at køre. Alkoholen er flyttet ud af Christiansborg, men den eksisterer stadig, og den bliver stadig brugt i dansk politik.”
Lyt også med her
