Ejendomsmæglerne og vennerne Sebastian Cederholm og Mathias Wiegell deler fortid, familieliv og fælles forretningsdrømme som de nu indfrier som nye indehavere i butikkerne Home Gentofte og Home Vangede.
De to nye ejendomsmæglere i Gentofte og Vangede er vendt tilbage til deres egen hjemmebane. Begge er opvokset i det nordsjællandske og kender deres nye lokalområde særdeles godt.
For Mathias og Sebastian er det på mange måder at vende hjem til barndommens og ungdommens gader. Og det er drømmen som ejendomsmæglere, der åbner sig.
”Det er bare noget andet at være mægler et sted, du kender fra barnsben. Når jeg går rundt, kigger jeg ind i haver, hvor jeg har leget som barn. Her er masser af minder, og det giver en anden følelse for et område,” fortæller 30-årige Mathias Wiegell.
Sebastian Cederholm, også 30 år, er født på Amager, men han er vokset op i Charlottenlund, har gået i folkeskole i Hellerup og spillet håndbold i flere år i den lokale klub.
”Gentofte er mit hjem, og jeg føler mig hjemme på en måde, som jeg ikke gør noget andet sted, jeg har boet. At drive en ejendomsmæglerforretning i netop Gentofte har været en drøm fra ’day one’, da jeg startede som praktikant,” siger han,