FTZ har i samarbejde med Make a Difference (MAD) og Erhvervsakademi Sydvest etableret en selvstændig uddannelse ‘Salg og Salgspsykologi’, som nu tilbydes i FTZ’s salgskorps.
Salgschef Kasper Hammann i FTZ, der er Danmarks førende leverandør af autoreservedele, forklarer, at initiativet er taget, fordi FTZ ønsker at styrke og udvikle salgskorpset endnu mere.
“Uddannelsen kommer til at bestå af en serie af temadage og workshops med fokus på at styrke salg, ledelse og strategisk eksekvering. Uddannelsen markerer begyndelsen på en dybdegående indsats for at professionalisere og styrke kompetencerne inden for FTZ’s salgsorganisation,” siger Kasper Hammann.
Han forklarer, at Erhvervsakademi Sydvests efteruddannelsestilbud Smart Academy har masser af erfaring med at skræddersy uddannelsesforløb til både private og offentlige virksomheder med det formål at skabe værdi for den enkelte deltager, for medarbejdergrupper og for organisationen som helhed.
Tre planlagte temadage
“Så det har været helt oplagt at lave den sammen med Smart Academy, og så er vi samtidig også gået sammen med konsulentfirmaet Make A Difference (MAD), som kommer til at stå for tre planlagte temadage, der vil fokusere på salg, fastholdelse og eksekvering,” siger Kasper Hammann.
Temaerne er nøje udvalgt for at målrette og opgradere FTZ’s tilgang til markedet.
“Vores samarbejde med MAD giver os en unik mulighed for at dygtiggøre vores team gennem målrettede uddannelsesinitiativer, der er tilpasset de nuværende markedsforhold ” siger Kasper Hammann.
Martin Frandsen, partner og indehaver af MAD, understreger vigtigheden af tilpasset læring og motivation i forandringsprocesser.
Afslutter med eksamen
“Vi ser frem til at bringe vores ekspertise i spil, hvor vi tilpasser undervisningen så den respekterer individuelle læringsstile og samtidig motiverer til ændring. Det er vores mål, at både individer og organisationen som helhed vil opleve mærkbare forbedringer,” siger Martin Frandsen.
MAD, der er kendt for deres arbejde med en række store danske virksomheder, herunder Microsoft Nordic, Novo Nordisk og Nordea Nordic, bringer en bred vifte af erfaringer til bordet, der kan berige FTZ’s salg og -effektivitet.
Efter afholdelsen af de tre temadage, vil deltagerne gennemgå en eksamen, som sikrer, at de opnåede kompetencer bliver solidt forankret og klar til anvendelse i dagligdagen.
FTZ ser frem til de resultater og den vækst, dette samarbejde vil medbringe.
“Det handler om at skabe et stærkt ‘vi og os’ fællesskab, hvor vi sammen kan nå nye højder,” siger Kasper Hammann.