Når de nye klimakrav i bygningsreglementet træder i kraft ved årsskiftet, skal bygherrer dokumentere klimaaftrykket for nye bygninger. Det sætter her nye krav til de data, byggeriet har at arbejde med.
Der er nye tider på vej i byggebranchen, der fra nytåret bliver mødt med nye og skærpede krav til dokumentation omkring klimaaftrykket for nye bygninger.
Et tiltag, som defleste grundlæggende set bakker op om, men som også giver visse problemer på for byggeriets aktører. Det betyder nemlig, at materialeproducenter, bygherrer og rådgivere vil befinde sig i en helt ny situation, hvor de skal kunne beregne og dokumentere klimadata for de fleste nye bygninger og dermed for de materialer, der indgår.
Problemet opstår især ved det faktum, at måden man beregner disse ting på fra land til land er forskellig, og ofte ikke vil give de samme resultater for det samme byggeri. I nogle tilfælde er CO2-værdierne fra den tyske database, Ökobau, markant højere end de tilsvarende tal for materialer produceret på det danske marked.
Klima er et konkurrenceparameter
I en BUILD rapport fra 2021 om betydningen af brugen af miljødata, understreges det også, at man så vidt muligt bør anvende klimadata for de specifikke produkter i stedet for generiske data, da man herved får en mere korrekt beregning af bygningens klimapåvirkning.
Hos arkitekt- og ingeniørvirksomheden Sweco har man da også bemærket, at produktspecifikke EPDer efterspørges i stor stil i byggebranchen.
“I flere og flere byggeprojekter har det en enorm betydning, om byggematerialer har produktspecifikke EPDer eller ej. Vi har allerede set mange eksempler på materialer, der fravælges, fordi der ikke er konkrete klimatal på deres produkter. Den tendens vil kun stige i 2023, så vi må bare erkende, at de rette CO2-tal er blevet et konkurrenceparameter,” siger Magnus Smith, der er bæredygtighedsingeniør hos Sweco.
Antallet af materialeproducenter, der i dag stiller miljøvaredeklarationer (EPDer) til rådighed for de specifikke produkter stærkt stigende. En af disse er ROCKWOOL, der allerede i starten af året frigav produktspecifikke og tredjepartsverificerede EPDer for en stor del af deres isoleringsprodukter.
“Vi er helt enige i behovet om specifikke data for de enkelte materialer for at kunne opfylde de nye klimakrav i Bygningsreglementet. Derfor har vi valgt at stille konkrete, danske data til rådighed for at hjælpe vores kunder til at lave mere korrekte livscyklusberegninger og ikke mindst overholde grænseværdierne,” siger Christian Kofod, der er Sustainability Manager hos ROCKWOOL Danmark.
Og netop vigtigheden af vigtigheden af produktspecifikke klimadata er altafgørende for, at fremtidens byggerier kan vise et præcist og troværdigt klimaaftryk.
“De produktspecifikke EPDer anvendes til at dokumentere en mere retvisende CO₂-udledning for produkterne. I de fleste tilfælde har de produktspecifikke EPDer en lavere CO₂-udledning end det generiske data, der bruges i LCAbyg,” siger Sofie Melchior Karlson Thanning, der er civilingeniør og LCA-specialist hos NIRAS.