Nye tal viser, at færre forbrugere foretrækker at handle i netbutikker, der også har en fysisk butik, da især blandt andet den stadigt bedre rådgivning i netbutikker, mener direktør i Løbeshop.dk, der ikke har planer om at åbne fysiske butikker.
Handler du helst på nettet eller i den fysiske butik?
For 40 procent af danskerne ør det ifølge en undersøgelse fra Dansk Erhverv ingen forskel, om de handler en vare i en fysisk butik eller på nettet. Sidste år var tallet 33 procent.
Flere og flere af os foretrækker netbutikken, også selvom de fysiske butik ikke ligger langt fra vores hoveddør. Og det skyldes blandt andet, at rådgivningen er blevet markant bedre i netbutikkerne de seneste år, mener Ivan Jæger, adm. direktør i Løbeshop.dk. For det er langt mere krævende og dyrt at skabe gode oplevelser i butikken, mener han.
”Hvis du skal give en virkelig god oplevelse i butikken, så kræver det dygtigt personale, men de er måske ikke helt tilfredse med deres løn, når de også skal arbejde på skæve tidspunkter. Derfor søger en del mod netbutikkerne – vores nye chef for kundeservice kommer fra en fysisk butik, men ville ikke arbejde på alle mulige mærkelige tidspunkter, så nu leverer han en super service til vore kunder online,” siger Ivan Jæger.
Ifølge Ivan Jæger kræver det i dagens Danmark en særlig type forretning, hvis man skal drive fysisk butik fremfor netbutik, og nævner bl.a. en kæde som Plantorama og lignende butikker, hvor man som forbruger gerne vil vurdere produkterne og varerne personligt, inden man køber.
I Dansk Erhverv er fagchef for Digital Handel, Carsten Rose Lundberg, enig med Løbeshop-direktøren i, at en del af ændringen skyldes, at netbutikkerne er blevet bedre til at give gode informationer og inspiration:
”Vi har i mange år hørt, at content is king, og det, tror jeg, er en del af forklaringen, fordi forbrugerne simpelthen kan få god og underholdende information hjemme på sofaen. Vi kan jo også se i vores analyser, at myten om, at kunderne går ned i butikken for at prøve varerne og få vejledning for derefter at handle online, er stendød – hvis den nogensinde har været i live. Langt størstedelen laver deres research online, når de handler online,” siger han.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk