Ledelsesidealet er i disse år kommet under lup, og mange eksperter og meningsdannere sætter i disse år stort fokus på dårligt lederskab og den manglende ledertrivsel, der findes i de danske virksomheder – og i samfundet generelt.
De seneste årtier er der kommet stadigt mere fokus på lederen som begreb, og ledelse er i sig selv emne for utallige bøger hvert eneste år. Samtidig har vi fået en række ledelsesidealer, som mange i dag mislykkedes med med leve op til.
For hvor meget vi gennem de sidste årtier end har talt om at være leder i øjenhøjde, om flade strukturer og om den altid åbne dør til lederens kontor – så oplever vi den ene ledelsesskandale efter den anden, og “dårlig ledelse” er konstant med i toppen over årsager til medarbejdernes stress.
For selvom mange i dag har reolen fuld af gode idealer til den perfekte leder, så er lederen ofte ikke den rette person, til at lede de mennesker, vedkommende har under sig.
“Der er rigtig mange, der slet ikke er egnede til at være ledere, som har lært at bullshitte sig til at fremstå som gode og kompetente ledere. De siger alle de rigtige ting, men det er jo ikke det, de i sidste ende skal bedømmes på,” siger forfatter og antropolog, Dennis Nørmark, der i bogen ‘Gid min chef var høvding’, sammen med kollegaen, Christian Groes, kaster et kritisk blik på tidens ledelsesidealer.
De to forfattere mener, at vi skal tilbage til de ledelsesidealer, der især fandtes i tidligere samfund, og som mere eller mindre er forsvundet – og hvor lederen i langt højere grad blev valgt på grund af sine menneskelige egenskaber, og ofte kun var leder, når der var brug for lederskab.
For selvom ledelse i sagens natur kan være meget svært, og lederens rolle også er at være den, der træffer de hårde og upopulære beslutninger, er det for Dennis Nørmark ingen undskyldning for tabe empatien.
“Hvis man skal fyre 200 mennesker, hvorfor er det så dårligt er have sin empati i orden? Er det ikke snarere en god ting? Er det ikke bekymrende, hvis en leder kan træffe sådan en beslutning, uden at blive personligt berørt? Jeg har aldrig oplevet, at den form for kynisme giver gode resultater.”
Grundlæggende set handler det ledelsesideal, vi ifølge Dennis Nørmark skal væk fra, og om et menneskeideal, hvor mennesker ses som lidt umyndige og hjælpeløse – og som nogle, der har brug for at blive peget i den rigtige retning.
“Det er en meget ærgerlig måde at se andre mennesker på, for det er jo ikke sådan vi er som mennesker. Og så ender det med hierarkier, hakkeordner, og at vi også for det værste frem i nogle ledere, der ikke i deres grundsubstans er dårlige mennesker.”