Er det rimeligt, at en offentlig ordning bruger 98 kroner til administration, hver gang de udbetaler en krone til fondens egentlige formål – og tilmed kun for at løse to sager i løbet af et helt år. Nej, lyder det fra direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen.
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) er under beskydning for at ødsle erhvervslivets penge væk på dyr administration, der bruger næsten ale fondens midler på alt andet end det, der dens egentlige formål.
AFU er sat i verden bl.a. med det formål at sikre udstationerede medarbejdere, der arbejder i udenlandske virksomheder, i de tilfælde, hvor medarbejderne snydes for der løn eller virksomheden går konkurs. Men sådan ser virkeligheden desværre ikke ud, hvis man spørger direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen, der har kigget nærmere på tallene bag AFU.
“Ifølge det seneste regnskab brugte fonden i 2022 hele 9,8 millioner på administration for at udbetale 100.000 kroner til de ansatte i to udenlandske virksomheder,” siger Morten Frihagen, direktør i arbejdsgiverorganisationen, Dansk Håndværk.
Det er ikke første gang, at Morten Frihagen og Dansk håndværk er ude med riven efter AFU. Også tilbage i 2018 var arbejdsgiverorganisationen på banen med hårde anklager mod fonden. I Altinget kunne man i 2022 læse, hvordan millionerne hober sig op i fonden, hvorfra meget få penge udbetales.
Uforståeligt
AUFs årsrapport fra 2022 viser, at de mange millioner i 2022 blev brugt på to sager. Den ene var en tjekkisk virksomhed, som allerede var gået konkurs, mens den anden fra sin adresse i Italien ikke længere reagerede på henvendelser fra myndighederne.
“Det er helt uforståeligt, at man har skruet et system sammen, hvor AFU for at klare to opgaver med en udbetaling på tilsammen 100.000 kr., skal bruge 9,8 millioner til sagsbehandling, it-programmer, regnskaber, revision, vedligeholdelse af digitale løsninger og kundeservice,” siger Morten Frihagen.
Han siger derudover, at AFU også et problem med et par af deres sager fra tidligere år, hvor man havde lavet fejl i de anmeldte og udbetalte beløb. Det drejede sig om fire italienske virksomheder, hvor opgaven for AFU i 2022 var at genopkræve de korrekte beløb.
“De foretog så samtidigt en markedsafdækning, for at finde et advokathus, der eventuelt kunne føre sagerne samlet. Den danske virksomhed, som havde hyret de fire italienske virksomheder, var allerede gået konkurs, så her skulle AFU blot anmelde et krav om ekstrabidrag i konkursboet.”
Arbejdsgivere betaler
Fonden fik altså to nye sager i løbet af 2022 samtidigt med at de måtte genopkræve og rykke for betaling i de fire sager fra tidligere år, hvor der var lavet fejl. Udbetalingen på 100.000 kroner var fondens primære formål, mens omkostningerne til systemet var på svimlende 9,8 millioner. Men det er ikke usædvanligt, lyder det fra håndværkernes arbejdsgiverforening:
“Året før brugte man 8,8 millioner på ren administration på trods af, at der ikke blev anmeldt nye sager til fonden det år. Og i det seneste regnskab budgetterer man allerede med, at udgifterne til administration skal stige til 10,8 million i 2023. Det betyder, at man på tre år har brugt op imod 30 millioner alene på at drive fonden – penge som opkræves hos danske arbejdsgivere. Det er ganske enkelt ikke acceptabelt,” siger Morten Frihagen.
AFU-ordningen betales af samtlige ATP-pligtige arbejdsgivere i Danmark – det vil sige alle danske virksomheder med ansatte. Beløbet var syv kroner per fuldtidsansat lønmodtager og virksomhederne skal opgøre og betale det kvartalsvist – altså fire gange årligt.
Det betyder, at en del af AFU’s omkostninger går til vedligeholdelse af systemer, der kan opkræve og kontrollere disse indbetalinger. Af virksomhedernes syv kroner går en del dermed til administration af opkrævningen hos dem selv.