Flere unge skal have sig et fritidsjob, mener Christian Borrisholt Steen, politisk konsulent i Arbejdsgiverforeningen KA. Men i dag har kun knap halvdelen af de unge fritidsjob, og det skal der gøres noget ved, og lovgivningen kan med fordel ændres.
Jeg husker stadig mit første fritidsjob som fejedreng hos et lokalt tømrer- og snedkerfirma hjemme i Hirtshals. Jeg cyklede selv forbi og spurgte, om de kunne bruge en frisk dreng til forefaldende arbejde efter skoletid. Det kunne de heldigvis.
Men meget har ændret sig, siden jeg i slutningen af 1980´erne cyklede forbi den lokale tømrermester en fredag eftermiddag. Dengang havde de fleste af mine klassekammerater også fritidsjob ved siden af skolen. Faktisk havde syv ud af ti i alderen 13- 17 år dengang et fritidsjob. I dag er det kun knap halvdelen af de unge, der har et fritidsjob.
Godt på vej
Jeg er overbevist om, at det har stor betydning for vores indstilling til det at arbejde og for vores forståelse for værdien af at være en del af et kollegialt arbejdsfællesskab, at man også i løbet af skoletiden og i forbindelse med sin uddannelse får mulighed for at stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet og med forskellige typer af arbejde og arbejdsfællesskaber.
Personligt ville jeg ikke have været de forskellige arbejdsfællesskaber foruden, som jeg har haft mulighed for at være en del af – allerede i min folkeskoletid – udover jobbet som fejedreng hos den lokale tømrermester, havde jeg også senere fritidsjob hos postvæsenet, hos Aldi og som alt-mulig-dreng på naboens maskinstation. Det har helt sikkert alt sammen været med til at gøre mig til den, jeg er i dag.
Derfor glæder jeg mig over, at regeringen nu sætter skub i en særlig indsats for at få flere børn og unge i fritidsjob. Tidligere på sommeren lancerede regeringen udspillet ”Flere unge skal have et fritidsjob”. Regeringen vil blandt andet give de unge lov til at varetage flere arbejdsfunktioner, end de må i dag.
Samtidig vil regeringen også give de 15- 17-årige bedre mulighed for at arbejde på skæve tidspunkter. Endelig vil regeringen også afskaffe arbejdsmarkedsbidraget for unge under 18 år, så det bedre kan betale sig for de unge at tage et fritidsjob.
Hos Arbejdsgiverforeningen KA hilser vi regeringens forslag velkommen. Vi kunne dog godt have ønsket os, at regeringen også gjorde op med den såkaldte 2-timers regel, som betyder, at børn og unge som udgangspunkt kun må arbejde 2 timer om dagen på skoledage.
Det ved vi fra utallige drøftelser med flere af vores medlemsvirksomheder rammer skævt, fordi det for eksempel afholder nogle arbejdsgivere fra at tage et ungt menneske ind i fritidsjob, fordi en vagtplan på kun 2 timer simpelthen ikke giver mening i eksempelvis et supermarked eller lignende.
Endelig rammer det også geografisk skævt, fordi vi ved, at unge mennesker fra yderområder ofte vil skulle pendle langt til et muligt fritidsjob, og hvis de så kun må arbejde i 2 timer, så spises fortjenesten i alt for høj grad af udgifter til transporten til og fra fritidsjobbet. Derfor foreslår vi, at 2-timers reglen gøres mere fleksibel, og at de unge får mulighed for at arbejde op til 4 timer om dagen på skoledage.
Som repræsentant for næsten 1.400 små- og mellemstore virksomheder er vi hos Arbejdsgiverforeningen KA også optaget af at få politikerne til at tænke ”SMV-venligt”, når de lovgiver om børn og unges fritidsjob. For eksempel har flere af vores medlemsvirksomheder inden for håndværk, industri og landbrug efterlyst mere konkret vejledning og inspiration i forhold til, hvad de må sætte børn og unge til at arbejde med.
Derfor foreslår vi også, at de nuværende branchevejledninger fra Arbejdstilsynet, som i høj grad har fokus på, hvad man ikke må, suppleres af en række branchespecifikke inspirationskataloger, som kan inspirere den enkelte arbejdsplads til, hvilke opgaver de kan sætte unge til at udføre.
Christian Borrisholt Steen er politisk konsulent i Arbejdsgiverforeningen KA.