Der var godt gang i forretningen hos Chili Security i 2022, der bød på stor vækst og en tredobling af bundlinjen. Og det giver blod på tanden, mener direktør.
Hvad der startede med IT-sikkerhedsløsninger kun til private, har på få år forgrenet sig ud i også at omfatte løsninger til virksomheder inden for en række forskellige brancher og sektorer.
“Jeg er utrolig glad for, at vi er lykkedes med de ting, vi satte os for. Det er afgørende i forhold til at få skabt et fundament for virksomhedens fremtidige udvikling, at vi er nået hertil, hvor vi har et fantastisk godt udgangspunkt for en skalering af den,” siger Mark Blæsbjerg.
Han fortæller videre, at nettoomsætning i 2022 nåede op på 20,6 millioner kroner, mens årsresultatet vækstede med 185 % til knapt 400.000 kroner.
Dermed er sikkerhedsvirksomheden, der blev stiftet i 2014, rykket op i en ny liga, hvor kunderne og projekterne vokser sig stadigt større, og sikrer Chili Security en plads i det såkaldte ”rule of 40” – et udtryk for at virksomheden har vækstet omsætningen så meget, at vækstraten – når den lægges sammen med virksomhedens profitmargin – giver mindst 40 %.
Rule of 40 er således et samlet mål for, hvor effektiv en forretningsmodel virksomheden har.
“Vi har arbejdet stenhårdt på at klare cuttet, og derfor er jeg selvfølgelig helt afsindig stolt. Det er en reel blåstempling af virksomheden. Vi rykker ind i det allerfineste selskab af virksomheder, som rent performancemæssigt er i en liga for sig,” siger direktør Mark Blæsbjerg.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk