Torsdag den 1. maj vil røde faner atter blafre i Fælledparken, og de traditionelle kampråb om uretfærdige vilkår vil runge mod himlen. Men arbejderne har i virkeligheden meget at fejre, mener Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Landet over er der dækket op til kampdag, når landets arbejdere samles for at lytte til brandtaler og i det hele taget slå et slag for gode vilkår og større lighed.
Men spørger man hos CEPOS, så er det da også netop, hvad arbejderne i det store hele kan prale af at have fået gennem de seneste mange år. Nye beregninger fra CEPOS viser, at en gennemsnitlig arbejderfamilie i 2025 for første gang runder en samlet årsindkomst på over én million kroner før skat – inklusive pension og børnepenge. Det er en markant milepæl, som placerer arbejderne solidt i den kapitalistiske middelklasse.
”Siden den første 1. maj i Fælledparken i 1890 har arbejderne oplevet en markant lønfremgang. I dag er deres lønninger 11 gange større end dengang – selv når man tager højde for prisudviklingen – hvilket konkret betyder, at arbejderne nu er en del af middelklassen med pæn løn, ejerbolig og pensionsformue,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
CEPOS’ opgørelse viser også, at faglærte og ufaglærte har haft den største fremgang i realløn siden 2010. Deres lønninger er vokset væsentligt mere end for danskere med lange videregående uddannelser, som i samme periode har oplevet lavere lønfremgang.
”Lønfremgangen kan i høj grad forklares med produktivitetsstigninger. Arbejderne er blevet mere produktive, og det har afspejlet sig i deres løn. Derfor kan man godt undre sig over, hvorfor fagbevægelsens 1. maj-taler ikke handler om at sikre højere produktivitet. Det burde være deres vigtigste kamp,” siger Mia Amalie Holstein.