Der er udsigt til uro omkring erhvervsejendommene i fremtiden. For erhvervsejedommene kan ende med at blive en politisk kastebold mellem fløjene, frygter skatte- og boligøkonom i Dansk Industri, Bo Sandberg.
Erhvervslivet og bygge- og ejendomsbranchen har ikke fyldt så meget i valgkampen, som man kunne ønske. Men valgresultatet og de efterfølgende regeringsforhandlinger kan alligevel få stor betydning for ejendomsbranchen – ikke mindst på skatteområdet.
Regeringen fremsatte før sommerferien et lovforslag om en fast årlig løbende beskatning af udlejningsejendomme. Den såkaldte lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer, som står til at træde i kraft i 2023 og er en del af finansieringen af den såkaldte ”Arne-pension” – men lovforslaget nåede ikke at blive vedtaget ,før folketingsvalget blev udskrevet. Derfor er der faktisk et begrundet håb om, at lagerbeskatningen af erhvervsejendomme stadig kan nå at bremses.
I det fremsatte lovforslag er lagerskatten tilmed overfinansieret. I den oprindelige aftale om ret til tidlig tilbagetrækning, skulle lagerskatten indbringe 850 mio. kr. årligt. Men med det fremsatte lovforslag estimerer Skatteministeriet i stedet provenuet til 1,2 mia. kr. årligt. Dvs. en i hvert fald i Dansk Industris optik uacceptabel overfinansiering med 41% i forhold til det aftalte.
I forvejen er lagerbeskatning både ubegrundet og meget dårligt timet for ejendomsbranchen, der er presset af stigende renter, stigende materialepriser, inflation og formentlig en forestående recession.
Tilmed straffer man med lovforslaget ejere af erhvervsejendomme, som energirenoverer ejendommen og derved opnår både værdistigning og lavere klimaaftryk. Så det er en ny skat, der modarbejder Folketingets og erhvervslivets fælles ønske om grøn omstilling og uafhængighed af Putins gas.
En kommende skurkerolle
I 34 ud af landets 98 kommuner opkræves der i år desuden dækningsafgift på erhvervsejendomme. Og som følge af central lovgivning på Christiansborg indkræves der et provenu fra dækningsafgiften, som i 2022 er ca. 37% større end i 2021 – på trods af, at flere kommuner ellers havde givet udtryk for, at de ønskede at fastholde provenuet fra dækningsafgift uændret fra 2021 til 2022.
I forvejen er det dybt problematisk og retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at virksomheder, der betaler dækningsafgift, hverken er sikret samme skatterabat eller overgangsordning, som de private boligejere ved overgangen til de nye ejendomsskatter i 2024.
Endelig er der også fremsat et lovforslag om, at afskrivningsprocenten på nyerhvervede bygninger fra 2023 sænkes fra 4% til 3%, så det fremover vil tage 33 år at afskrive bygninger skattemæssigt mod 25 år i dag – men heller ikke det lovforslag nåede at blive vedtaget før valget.
Så konklusionen er, at erhvervsejendomme desværre er udset til skurkerollen som ny skatteskrue de næste par år – men at der er håb om, at en ny parlamentarisk situation og nogle friske øjne efter valget måske kan nå at forhindre de største skadevirkninger.
Bo Sandberg er skatte- og boligøkonom i Dansk Industri.