Efter flere års opsving står både samfundsøkonomi og byggebranche stærkt rustet til mere blæsevejr. Men det ændrer ikke på, at afmatningen på boligmarkedet også vil smitte negativt af på byggeriet.
Hvis man er til de dramatiske overskrifter og fortolkninger, vil nogen – alt efter temperament – nok kalde den kommende periode på boligmarkedet for et trafikuheld i slow motion. Som økonom vil jeg snarere kalde det en korrektion i markedet. Men givet er det, at pilen er begyndt at pege nedad på store dele af boligmarkedet. Nu er spørgsmålet blot, hvor kraftig nedgangen bliver. Givet er det desværre også, at afmatningen på boligmarkedet uundgåeligt vil ramme byggebranchen.
Men når byggeriet nu står foran en periode med mere smalhals, moderat aktivitet, flere afskedigelser og konkurser, så hører det med til billedet, at det sker fra et historisk højt udgangspunkt, hvor bygge- og anlægsbranchen i 1. kvartal 2022 nåede ”all-time-high” med en beskæftigelse på 194.900 personer.
Så længe bunden ikke går ud af arbejdsmarkedet, vil bunden heller ikke gå helt ud af boligmarkedet.
Bo Sandberg.
Flere scenarier
Der er mindst tre forskellige veje, hvor et svækket boligmarkedet også påvirker byggeriet negativt.
For det første smitter lav handelsaktivitet på boligmarkedet negativt af på renoveringsaktiviteten. Det er nemlig typisk omkring ejerskifte, at boligerne renoveres mest. Derfor har den høje handelsaktivitet i de seneste ca. fem år været garanti for en solid rugbrødsbund af renoveringsaktivitet på privatkundemarkedet. Så med udsigt til markant færre bolighandler i efteråret 2022 og i 2023, kan det ikke undgå at sende byggebeskæftigelsen nedad i takt med at de nuværende ordrebøger tømmes.
For det andet står nybyggeriet af boliger foran et fald. Efter at have ligget meget lavt især i 2021, er boligudbuddet på vej op igen – i øjeblikket især øst for Storebælt. Det er ikke længere ”sælgers marked”, og det giver flere boliger at vælge mellem. Når der samtidig forventes et moderat prisfald på boligmarkedet, bliver de eksisterende huse relativt mere attraktive i forhold til nybyggede. Endelig har de kraftigt stigende materialepriser fordyret nybyggeriet. DI Byggeri forventer især et fald i påbegyndt etagebyggeri, men også en opbremsning i efterspørgslen efter parcelhuse.
For det tredje, så er den kommende boligskattereform 2024 også allerede så småt begyndt at påvirke markedet. Når vi om et par år har en kombination af nye ejendomsvurderinger og nye skatteregler, så er forventningen, at balancen forrykkes, så parcelhuse i provinsen slipper relativt billigere i skat, mens ejerlejligheder i de store byer ventes at skulle betale lidt mere i skat.
Der er imidlertid en skatterabat knyttet til den husstand, som bebor boligen pr. 1. januar 2024, men skifter man ejerbolig eller kommer ind på markedet efter den dato, mister man skatterabatten. Derfor må man forvente relativt få påbegyndelser af ejerlejligheder allerede fra omkring 2. halvår 2023 og frem, da de jo skal nå at være klar til indflytning ved årsskiftet 2023/2024, hvis beboeren skal have skatterabat.
Heldigvis er der også elementer, der trækker i positiv retning for bygge- og anlægsbranchen. Vores klimamålsætninger, den grønne omstilling og ønsket om uafhængighed af Putins gas giver energirenoveringsopgaver så langt øjet rækker. Og så længe bunden ikke går ud af arbejdsmarkedet, vil bunden heller ikke gå helt ud af boligmarkedet. Endelig er der også ved at være stigende aktivitet på anlægsmarkedet med både Femern-forbindelsen og andre projekter i infrastrukturaftalen fra 2020.
DI Byggeris seneste prognose for bygge- og anlægsaktiviteten fra juni 2022 kan downloades her.
Bo Sandberg er skatte- og boligøkonom i Dansk Industri.