Har man opfattelsen af, at man som faglært er tjener langt dårligere end akademikerne inde på kontorerne, så tyder en ny analyse på, at man tager fejl. Faktisk forholdet det sig ofte lige omvendt.
Man ser måske ikke så velbetalt ud i sit arbejdstøj med firmalogo, som man gør siddende bag sin computer i et en nystrøget skjorte. Men synet kan bedrage, for ifølge en analyse fra Kraka, så tjener den faglærte stadig oftere mere end akademikeren.
Ifølge analyse tjente 45 procent af faglærte og personer med en lang videregående uddannelse den samme løn i 1995 – i 2021 var dette tal steget til 58 procent.
Gennem de seneste 25 år er lønnen for den faglærte vokset betydeligt mere end for akademikeren, og det kan vise sig at få betydning for de mange virksomheder, der i dag oplever mangel på faglærte, og for de danske erhvervsuddannelser, der oplever faldende optag.
“En akademisk titel garanterer ikke længere en højere løn og sikrere fremtid. Tallene taler deres tydelige sprog. Markedet justerer sig selv, og med det lønniveauet. Vi ser nu, at 58 procent af de faglærte, herunder særligt elektrikere og vvs’ere, tjener mere end mange akademikere,” siger Troels Blicher Danielsen, der er administrerende direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Han fortæller videre, at dette er ikke en tilfældighed, men et klart tegn på, at det er på tide at ændre opfattelsen af uddannelse, løn og arbejde.
Det er især faglærte såsom elektrikere, vvs’ere og smede, der ligger i toppen af lønlisten med en årsløn på 440-470.000 kroner. Ifølge DM, akademikernes fagforening, er startlønnen for en nyuddannet akademiker 38.000 om måneden, inkl. pension, svarende til 456.000 kroner om året.
“De bedst betalte faggrupper er også de mest efterspurgte i den grønne omstilling, som vores samfund står overfor. Disse fagfolk er afgørende for at implementere de bæredygtige løsninger, vi desperat behøver for at imødekomme klimaforandringerne,” siger Troels Blicher Danielsen.