Morten Spanner Christiansen og Ronnie Siegumfeldt Andersen indtræder i Alexandras management og får ansvar for hhv. kommerciel aktivitet og HR.
Der er kommet to nye profiler ind ad døren hos Alexandra Instituttet i form af Morten Spanner Christiansen og Ronnie Siegumfeldt Andersen, der begge bliver en del af den daglige ledelse.
De tiltræder som hhv. ansvarlig for hhv. kommerciel aktivitet og HR.
Ronnie Siegumfeldt Andersen har baggrund fra strategi og forandringsledelse som konsulent og har de seneste to år været med til at skalere Verdo Energy Systems. Han får med titlen tiden til at fokusere på HR, medarbejdernes og ledelsens trivsel.
“Vi kan kun flytte mennesker, når vi ved, hvad der driver dem. Det er ikke ligegyldigt for mig. Derfor lykkes jeg i HR-disciplinen. Jeg har nok et naturligt drive, og det forpligter jeg mig på. Det er her, hvor jeg kan gøre en forskel som ny profil,” siger Ronnie Siegumfeldt Andersen.
Morten Spanner Christiansen har en baggrund fra virksomheder som KPMG, KMD og Mover Systems og har de sidste 12 år arbejdet inden for it-branchen. Han har haft ansvaret for komplekse entreprise løsninger lige fra salg, udvikling, support og leverance, hvor dyb faglig ekspertise skal bringes i spil. En baggrund der giver et godt fundament for de opgaver, der venter ham i Alexandra.
“Vi skal sammen med vores kunder identificere nye banebrydende projekter, der kan øge konkurrenceevnen hos danske virksomheder. Det samarbejde ser jeg frem til at blive en del af,” siger Morten Spanner Christiansen.