Året 2022 var et turbulent et af slagsen hos danske Jobindex, der slutter året af med et tilfredsstillende resultat, og i det hele taget kan være tilfredse med årets gang.
Det danske jobmarked har været i pæn vækst, selv som følge af de urolige tider, verden har været igennem i 2022, med bl.a. krig i Ukraine, samt bl.a. høj inflation.
Omsætningen lød for året i alt på 435 mio. kr. hvilket svarer til en stigning på 2 % i forhold til 2021, og et overskud før renter og skat på 166 mio. kr. Og det vækker glæde hos direktøren.
“2022 var et svært år for alle. Selv var vi ude med en nedjustering af omsætning og resultat i midten af året, og derfor er det en glæde at se, at det danske jobmarked ved udgangen af 2022 og starten af 2023 fortsat er stærkt: Antallet af jobannoncer på internettet har de sidste seks måneder stabiliseret sig på ca. 10% over niveauet før corona-krisen,” siger Kaare Danielsen, direktør for Jobindex.
Han fortæller, at efterdønningerne fra corona-krisen skabte en nærmest perfekt storm, der stadig har klare efterdønninger i dag, selvom vores fokus forlængst er rykket over på eksempelvis Ukraine.
“I den betragtning er det bemærkelsesværdigt, hvor stærkt jobmarkedet stadig står. Jeg er ikke i tvivl om, at 2023 byder på problemer for mange virksomheder. Men indtil videre tyder vores tal og analyser på, at det danske jobmarked som helhed får en ‘blød landing’,” siger Kaare Danielsen.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk