Priserne er skudt i vejret gennem det seneste år, og inflationen rammer nu også danskerne på vores lyst til at købe alle de produkter, vi godt ved, vi burde putte i kurven.
Vi bør alle købe mere klimavenligt, mere miljørigtigt og mere bæredygtigt. Sådan tænker mange af os sikkert, når vi går rundt og fylder kurven i det lokale supermarked.
Men i takt med at inflationen og priserne stiger, så rammer det os på lysten til at købe netop disse varer, og i stedet ender vi med at putte andre og knap så miljørigtige varer i kurven. De danske forbrugerpriser er steget med 11,1 % i september 2022 i forhold til samme måned sidste år. Inflation af denne størrelse er ikke set i Danmark siden starten af 80’erne.
Det viser nye tal fra Dansk Erhverv.
Ifølge undersøgelsen svarer 31 % af de adspurgte, at de har købt lidt færre eller markant færre klima- og miljøvenlige varer som følge af prisstigningerne inden for de seneste tre måneder. 7 % svarer, at de i høj grad har skåret ned på varerne i denne kategori.
De forbrugere, der svarer. at de har skåret lidt eller meget ned i deres køb af klima- og miljøvenlige varer, er især kvinder og unge forbrugere. Således har 36 % af de adspurgte kvinder svaret, at de køber færre klima- og miljøvenlige produkter, mens 51 % af mændene slet ikke mener, at priserne påvirker deres valg af varer.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

