Antallet af konkurser steg kun marginalt i september måned, og ligger kun to konkurser højere end august. Men venter vi bare på, at den store bølge rammer os?
312 danske virksomheder gik konkurs i september, hvilket er kun to mere end de 310, der måtte dreje nøglen om i august måned. Begge dele måneder ligger omkring 30 højere end samme tidspunkt sidste år.
”Det er en beskeden stigning i lyset af den stemning, vi møder i markedet og de daglige medier,” siger Morten Kofoed-Larsen, Country Manager i Creditsafe Denmark.
Gennem de seneste måneder har der meget storm omkring hotel- og restaurationsbranchen, ligger antallet af konkurser for denne branche stabilt på omtrent samme niveau som i august, med i alt 23 konkurser.
Til gengæld fylder Bygge og Anlæg godt op i statistikken, men i september falder antallet til under niveauet fra sidste år samme tid. 59 virksomheder gik konkurs i september i år, mod 62 sidste år. Her er antallet af ordrer faldet betydeligt over de seneste måneder, og man kan frygte, at faldet vil fortsætte et godt stykke ind i fremtiden, som følge af bl.a. de stigende materialepriser.
”Vi kan se, at de fleste virksomheder er mindre, det vil sige under fem medarbejdere. Dog har også et par større måtte dreje nøglen om, herunder et selskab indenfor fødevareindustrien med over 100 medarbejdere. Et eksempel på et område, hvor energikrisen nok vil sætte sine spor i de kommende måneder,” siger Morten Kofoed-Larsen.
For mange virksomheder er fremtiden dog stadig usikker, især som følge af energikrisen og de voldsomt stigende priser på blandt andet el og gas. Samtidig har mange aktører i restaurationsbranchen opbygget en stor coronagæld, der løbende skal betales tilbage på. Dette, kombineret med den el-regning, der for mange ligger og venter lige om hjørnet, kan presse økonomien hårdt mange steder, og kan føre til en stigning i antallet af konkurser inden for mange brancher.

