Mange danskere arbejder hver dag hjemmefra, og det sænker sikkerheden i de virksomheder, de logger på hos fra privaten. Derfor har Barracuda udvidet med nye funktioner, der beskytter brugerne mod hackerangreb og ondartet webindhold, uanset hvor de arbejder fra.
Hjemmearbejde er fortsat udbredt i mange virksomheder. Men til trods for flere års erfaring med netop hjemmearbejde, så er det stadig en stor udfordring for mange virksomheder at sørge for en sikker online adgang for deres medarbejdere og kunder, når de ikke sidder på kontoret.
Derfor har Barracuda nu valgt at tage en “Zero Trust”-tilgang til sikkerhed, hvilket betyder, at brugeren først får adgang, når identiteten er verificeret. Og netop denne form for verifikation af hver enkelt bruger og enhed gør det vanskeligt for hackere at trænge ind på netværket og stjæle data.
Det skal hjælpe med at beskytte virksomhederne mod bland andet ransonware og en række andre angreb fra hackere.
“CloudGen Access giver sikker adgang, uanset hvor brugeren befinder sig. Med vores Zero Trust-tilgang mindsker vi dermed risici og øger samtidig den overordnede sikkerhedsposition for vores kunder,” siger Peter Gustafsson, chef for Barracuda Networks i Norden.
Gennem den seneste tid er der kommet flere undersøgelser, der viser, at danske virksomheder bliver angrebet af hackere i alarmerende omfang, og at de danske virksomheder, især SMVerne, i det store hele er for dårligt beskyttede mod hackerne. Tal fra SMVdanmark viser, at hver fjerde mindre danske virksomhed.
For større danske virksomheder med over 250 ansatte, har hele 55% oplevet brud på it-sikkerheden.

