Priserne stiger alle steder, og hos mange danske virksomheder kolliderer de voldsomme prisstigninger med andre udgifter, der truer med at tømme pengekassen.
Mange danske virksomheder kæmper i disse dage en sej kamp for at beholde skindet på næsten, og den sidste krone på kontoen. De voldsomme stigninger på blandt andet el, gas og fødevare truer med at koste virksomheder livet, og fra stadigt flere hjørner af erhvervslivet råbes der nu vagt i gevær.
”Vi hører om store stigninger i eludgifterne i hele landet. Jeg har f.eks. lige hørt om en mindre selvstændig tankstation i Jylland, hvor den månedlige elregning er steget med 350 procent. Og sådanne stigninger kan mange små forhandlere slet ikke betale måned efter måned.”, siger Jacob Stahl Otte, direktør i Drivkraft Danmark.
Han frygter for de små, lokale tankstationer, der som alle andre kæmper med de stigende priser. Hos Drivkraft Danmark forudser man, at lukningen af de lokale tankstationer kan få konsekvenser for mange af de små byer og samfund, hvor den lokale tank er den eneste tilbageværende butiksliv.
”Mange af vores tankstationer ligger i de mindre byer. Og de er en fungerende livsnerve for de helt små samfund, hvor brugsen, skolen eller den lille butik på hjørnet allerede er lukket. Hvis tankstationerne også lukker, så står byen tom, og derfor må de prioriteres i samme grad som de små købmænd og restauranter,” siger Jacob Stahl Otte.
Krisens pris
Netop restauranterne døjer i høj grad også med prisstigninger. Politisk direktør ved restauratørernes brancheforening, DRC, Freja Brandhøj, skriver i turisme.nu, at visse restauranter, at deres elpriser er steget med 452 % over det seneste år, og med mere end 1000 % i forhold til 2020.
Derudover tegner der sig et andet stort problem for restauratørerne, hvoraf mange optog de såkaldte coronalån for at komme helskindet igennem epidemien, der bød på omfattende nedlukninger og manglende indtægt for branchen.
Disse lån opkræver staten fortsat renter og afbetaling på – og denne udgift kommer oven i de i forvejen eksploderede udgifter til råvarer, el og meget andet.
Og det er stort set alle brancher, der kæmper med de stigende priser, og har gjort det længe. I Mester Tidende kunne man allerede i marts måned læse om vogmandsfirmaet fra Skjern, J.M. Jensen, der med de stigende dieselpriser kunne se frem til at bruge 15.000 kroner mere på diesel hver eneste dag, for at fylde tankene på deres lastbiler.
Prisen for alle disse prisstigninger ender i sidste ende ét sted; hos forbrugeren. Dig og mig.
Hvad end man kan lide det eller ej, så er det sådan, det er. For hvis vi ikke vil betale de markant forhøjede priser ved den lokale tankstation, så vil den uundgåeligt miste sit indtægtsgrundlag og bukke under. Det samme gør sig gældende for restauranterne og take-away-stederne.
Prisen for en vare eller ydelse er altid det, forbrugeren vil betale, og vil forbrugeren ikke det, så er grundlaget for forretningen væk.
Regeringen er nu, langt om længe, kommet frem til, at der er brug for politiske tiltag for hjælpe erhvervslivet, og hjælpen kommer i form af et forslag omkring mulighed for at indefryse en del af de kommende el- og gasregninger. Et forslag, der måske nok hjælper her og nu, men som også skubber en stor regning, der kan blive svær at betale, ud i fremtiden.
Endnu engang er den politiske tilgang til markante økonomiske udfordringer, at gøre så lidt som muligt. Da man efter lang tids tøven valgte at sænke el-afgiften, skulle det ikke ske nu og her, hvor der var stærkt brug for det – i stedet valgte man, at el-forbrugerne skulle slippe fire øre mindre pr. kilowatt-timer i sidste kvartal af 2020, og 4,3 øre mindre pr. kilowatt-timer i 2023.
El-afgiften vil altså fortsat være ganske høj, også efter sænkelsen. Til sammenligning kan vi vende tilbage til restauratøren, hvis elregning over to år var steget med over 1000 %. En regning, der nu kan stables oven på coronalånet, hvor renterne stadigt tikker ind hver måned, mens de går recessionen i møde.
Det er og bliver en molboløsning, at man ikke bare gør det billigere for borgere og erhvervsliv ved at fjerne afgifterne.