Der bliver raslet med valgsablerne rundt omkring i det politiske landskab. Nye statsministerkandidater står klar til at aflyse den nuværende, og skal man have en chance for at vinde, så kræver det store valgløfter til folket. Men folket er også medarbejdere, mellemledere, direktører og aktionærer – og hvem taler deres sag i den kommende valgkamp?
Danmark er et lille land, men problemerne er ofte meget store, når man ser på de udfordringer, vi står med på alle mulige forskellige måder.
Økonomien, den ser ud til at være på vej mod dårlige tider, og med de dårlige tider kommer gerne flere arbejdsløse, og færre penge mellem hænderne på borgerne. På den anden side, så har vi her i landet også brancher, der har vokset sig så store, at vi ikke selv kan besætte de mange stillinger, disse brancher kræver.
It-branchen, velfærdssektoren og restauratørerne er bare nogle af de brancher, der kæmper med at få udbud og efterspørgsel på arbejdskraft til at passe sammen.
Mere fokus på virksomhederne
Ser man til gengæld på, hvad vores politikere har fokus på, så er billedet nærmest vendt på hovedet. Her skal der skrues op for antallet af danskere, der skal kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og der gives rundhåndet penge ud til dem, man mener, har sværest ved at betale regningerne og få det daglige brød på bordet.
Det kan jo lyde sympatisk nok, og mon ikke også det er effektivt lige op til en valgkamp?
Men hvem der end løber med titlen som valgets vinder, så vil problemerne være de samme, og der skal på en eller anden måde findes stærke og holdbare løsninger. For hvor meget man end værdsætter den offentlige sektor, så skal vores it-virksomheder, hospitaler, restauranter og alle andre brancher kunne løbe rundt.
Det er det private erhvervsliv, der skaber væksten og skatteindtægterne i landet, og det er en del af vores samfunds DNA, at man fra politisk side giver erhvervslivet gode muligheder for at drive forretning – drive caféer og restauranter, hvor livet kan nydes – og drive et sundhedsvæsen, vi kan blive lappet sammen af, når vi brækker arme og ben.
Set i det perspektiv er det mærkværdigt, så lidt fokus der er på de mennesker, der rent faktisk skal tjene pengene til statskassen, og som skal skabe de arbejdspladser og den vækst, vi alle sammen skal leve af.
Hvem taler deres sag?
Jeg har til gode at høre en politiker med reel indflydelse tale restauratørernes sag, når systemet endnu engang spænder ben for sig selv, og hvor den ene lov bruges til at afvise den udenlandske kandidat, som via en anden lov har fået adgang til et job i Danmark.
Jeg har til gode at høre politkerne tale om, hvordan vi rent faktisk løser krisen med de tusinder af manglende hænder på landets sygehuse og i ældreplejen.
Paradoksalt er det, som man kunne læse i seneste udgave af Weekendavisen, at mens den offentlige sektor vokser og vokser, så bliver der færre og færre af de mennesker, der rent faktisk yder et stykke velfærdsarbejde. Mange er dem, der bestemmer og forvalter, mens der bliver stadigt færre medarbejdere at forvalte. Det er og bliver et stykke politisk makværk, at det kan ende så galt.
Paradoksalt er det også, at mens man på de sociale medier kan se selfie efter selfie med politikere, der roser eget arbejde med eksempelvis at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft – så bliver udenlandske kandidater stadig afvist grundet en lov om tilbudt løn i forhold til medianlønnen – og efterlader stadig virksomhederne uden den arbejdskraft, politikerne fejre, at de nu har banet vejen for.
Derfor giver vi på MarketConnect også ordet til en række af erhvervslivet stemmer, der vil komme med deres bud på, hvad de har af ønsker til den kommende valgkamp.
Jeg håber, at valgkampen vil gøre op med den overihærdige og handlekraftige politiker, der vil imponere baglandet ved at løse problemerne på den halve tid. Dette fører alt for ofte til dårlig og ugennemtænkt politik, der ender med at koste de berørte utrolige mængder tid og penge – når lov efter lov skal laves om og reguleres for at rette op på den politiske jagt på hurtige resultater.