Nu bliver det endnu dyrere for de små og mellemstore danske virksomheder. Det bliver konsekvensen hvis et lovforslag, der nu er til behandling i Folketingen, skriver Carl Andersen.
De mange små og mellemstore danske virksomheder kan se frem til ekstraomkostninger på flere tusinde kroner som følge af, at et politisk flertal i Folketinget ønsker at beskatte den finansielle sektor hårdere end i dag.
Det er en utilsigtet konsekvens af den særlige skattemæssige operation som Socialdemokratiet iværksatte med sin 2025-plan tilbage i 2019. Som en del af finansieringen af bl.a. Arne-pensionen, skulle der findes op mod 1,5 mia. kr. i ekstra skatteprovenu fra bankerne i et såkaldt ”samfundsbidrag fra den finansielle sektor”. Efter folketingsvalget blev det til regeringens politik, og nu er lovforslaget både til behandling i Folketinget og til høring i befolkningen.
Det er ikke et samfundsbidrag fra bankerne til fællesskabet, men blot endnu en skat der skal finansiere flere politiske særinteresser.
Carl Andersen
Helt konkret ønsker man at hæve selskabsskatten på virksomheder i den finansielle sektor med 4 pct., således at denne type virksomhed skal betale 26 pct. i selskabsskat frem for den almindelige sats på 22 pct.
Nu hvor skåltalerne er konverteret til skattelovgivning ser vi, at det ikke kun er bankerne, men også en lang række andre finansielle virksomheder, som skal betale en forhøjet selskabsskat. Eksempelvis realkreditinstitutterne, forsikringsselskaberne, forbrugslånsvirksomheder og investeringsforvaltningsselskaber. Man rammer altså meget bredere, end man har tilkendegivet tidligere.
Ifølge FinansDanmark vil SMV´erne og landbruget skulle betale 900 mio. kr. mere for finansielle services end i dag. En lille håndværksvirksomhed vil derfor få en ekstraomkostning på i gennemsnit 3.000 kr., og den lille produktionsvirksomhed op til 4.800 kr. i gennemsnit.
Det er nemlig ikke muligt at opkræve over 2 mia. kr. fra en sektor, uden at det kan mærkes af kunderne. En del af skatteomkostningen vil blive overvældet til kunderne i form af højere omkostninger som renter, gebyrer, forsikringspræmier og andre omkostningsforhøjelser. For selvom både banker og forsikringsselskaber kan fremvise flotte overskud, så skal man have for øje, at langt størstedelen af overskuddet er øremærket som udbytte til ejerne eller tilbagebetales til kunderne.
Regeringens ønske om, at lave en målrettet skattestigning på bankerne, som en ekstra-tilbagebetaling af bankpakkerne fra finanskrisen, rammer derfor meget bredere. Den rammer hele dansk erhvervsliv og procentuelt især de små og mellemstore virksomheder.
Udover at bankerne for længst har tilbagebetalt hjælpepakkerne (endda med et solidt overskud til statskassen), så mangler vi fortsat et svar fra Skatteministeren på, hvorfor bl.a. forsikringsselskaberne også skal betale dette samfundsbidrag?
Indtil videre er eneste forklaring ønsket om øget skatteprovenu.
Regeringen bør stoppe sin rygsvømning og sige ligeud, at særskatten på finansielle virksomheder vil ramme andre end bankerne, og vil kunne mærkes af borgere og virksomheder. Det er ikke et samfundsbidrag fra bankerne til fællesskabet, men blot endnu en skat der skal finansiere flere politiske særinteresser.
Carl Andersen er politisk konsulent for familieejede virksomheder hos Dansk Erhverv.