Den seneste tid har en opsigtsvækkende dokumentar på TV2 kastet betydlige skygger over restaurationsbranchen, og særligt Michelin-restauranterne. Skal vi dette problem til livs, kræver det en omfattende holdningsændring, også hos forbrugerne, mener Freja Brandhøj, politisk direktør i DRC, Danmarks Restauranter og Caféer.
Først og fremmest skal der lyde en kæmpe tak til de mange personer, der i TV2-dokumentaren og i artikler i blandt andet Politiken, stiller sig frem og fortæller om de problemer med arbejdsforholdene, der har været og stadig er i dele af branchen. Det er en vigtig diskussion som alle i eller omkring branchen skal kunne tage åbent og uden at frygte konsekvenserne.
Det er vigtigt at understrege, at de eksempler der fremhæves i dokumentaren, og som understreges af rigelige vidnesbyrd, ligner lovbrud og bør behandles som sådan. Derfor er jeg også fuldstændigt enig med Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og Udlændinge- Integrationsminister Kaare Dybvad om, at forudsætningen for at vi kan tale sammen, er at gældende regler og lovgivning på områderne overholdes.
Vidnesbyrdene understreger, at der er meget der skal gøres. Ikke mindst, hvor vigtigt det er, at vi gør endnu mere for at uddanne branchens ledere. De understreger vigtigheden af, at vi passer uendeligt godt på vores elever, som skal bære branchen videre og for hvem arbejdet i restauranterne er deres første møde med arbejdsmarkedet og et rigtigt job. Dem skal vi for alt i verden beskytte fra alle flanker.
De understreger samtidig også, at overenskomsten ikke er det værn imod dårlige arbejdsforhold som fagbevægelsen bryster sig af, og at vi i langt højere grad skal oplyse og undervise for at komme de strukturer, der er så ødelæggende for de ansattes forhold på arbejdspladserne, til livs.
Det betyder, at elever i praktik, og medarbejdere generelt, skal have de bedste forhold og rent praktisk, at det faglige udvalg på landets erhvervsskoler skal være meget mere skarpe på at behandle alle klager fra eleverne med den største seriøsitet og samtidig benytte muligheden for at udelukke praktiksteder, hvor det er nødvendigt.
Lige nu falder halvdelen af vores elever fra under uddannelsen – og for pigerne er tallene endnu højere. Det går ikke, hverken i denne branche eller i dette land.
Det betyder også, at vi som samfund, organisationer, virksomheder og mennesker skal stå sammen og dyrke de steder som netop kæmper for at sætte en ny dagsorden og skabe ikke bare gode – men rigtigt gode – arbejdsforhold og rammer.
Disse steder deler fuldt ud indignationen i vidnesbyrdene, og de har fundet ud af, at forudsætningen for at kunne yde den bedste service, er at have de rette mennesker med det største overskud og glæde til at yde netop det.
Det betyder altså helt konkret, at vi skal lægge pengene de rette steder, når vi går ud og spiser – og det betyder at vi alle sammen skal slukke TV’et frem for at glorificere de kokke og programplanlæggere, der mener, at fysisk og psykisk vold bør være en del af underholdningssektoren.
Nej tak til ydmygelser, udnyttelse og vanvittige forhold. Ja tak til ordentlighed, gode arbejdsvilkår og gode forbilleder.
Freja Brandhøj politisk direktør i DRC, Danmarks Restauranter og Caféer.