VivaGym, der er blandt de ledende fitnesskæder på Den Iberiske Halvø, har indgået samarbejde med danske Agillic, der leverer marketingteknologi til store og små virksomheder.
Med lokationer på tværs af Den Iberiske Halvø har VivaGym Group etableret sig som en af de bedst kendte kæder i fitnessbranchen, der tilbyder mere end 100 typer holdtræning om ugen.
Samtidig har man et ønske om at skabe en langt mere robust marketing platform for at styrke sit medlemsengagement og drive forretningsvækst, har man kigget mod Danmark for at finde den rette partner – og det har man fundet i Agillic, der kan hjælpe den spanske kæde med marketingkommunikation, SMS’er, e-mails og meget andet.
“VivaGyms ambitioner stemmer godt overens med det, vi i Agillic kan tilbyde dem, så på den måde var det rigtig godt match, og vi er glade for at hjælpe dem med at engagere sig i deres medlemmer på et mere personligt niveau, skabe stærkere forbindelser og fremme langsigtet loyalitet,” siger Emre Gürsoy, CEO i Agillic.
For VivaGym har det netop været vigtigt at skabe en bedre måde at engagere sig i sine medlemmer, og samtidig skabe en bedre kundeoplevelse.
“Med dette partnerskab er vi sikre på, at vi kan optimere vores marketingindsats, styrke medlemmernes loyalitet og drive væksten af vores forretning,” siger marketing manager i VivaGym Group, Isabel Rivillas.

