Danske BactiQuant, etablerede i efteråret sin første salgskanal i Chile, der er verdens tredjestørste marked inden for akvakultur. Og det har de ikke fortrudt.
Chile er blandt verdens helt store markeder inden for akvakultur, og det har man fået øje på hos danske BactiQuant, der tilbyder verdensmarkedet en automatiseret testløsning, som i “near real time” – til forskel fra de traditionelle metoder, som tager dage i laboratorium – kan monitorere bakterieniveauet i vandprøver i industri, produktion, vandværker mv.
Det har gennem længere tid været et særdeles stort fokusområde for BactiQaunt at udbygge sit globale salgsnetværk og finde de rette samarbejdspartnere, og til det formål valgte man i oktober 2022 at etablere en ny salgskanal i det sydamerikanske land.
Og chilenske Initi Spa, er sådan en samarbejdspartner, og samarbejdet har allerede nu bevirket, at det chilenske akvakulturmarked tegner sig for hele 40 procent af danskernes samlede omsætning i akvakulturmarkedet i indeværende år.
”BactiQuant fortsætter arbejdet med at finde nye globale salgskanaler og vi ved nu at vores kvalificeringsproces for markeder og potentielle partnere er på rette spor. Vi forventer således fortsat vækst på det chilenske akvakulturmarked, og vi glæder os over at en systematisk og organiseret jagt på de helt rigtige salgskanaler kan fortsætte efter samme recept i vores øvrige markeder,” siger CEO i Bactiquant, Morten Miller.
Tidligere på året underskrev man også en samarbejdsaftale med Fresh by Design, der positionerede Bacitquant på akvakulturmarkedet i Australien og New Zealand.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

