Der er kriser nok at tage fat på, når det kommer til klimaet og miljøet. Derfor er Bonderøven i Bæredygtig Business-studiet hos Steffen Max Høgh til en snak om, hvad vi gør ved kriserne.
Bonderøven aka Frank Erichsen og Steffen Max Høgh tager fat på en meget vigtig diskussion i dagens episode: Hvilken krise er ”værst”?
Klimakrisen eller biodiversitetskrisen? Kan vi løse dem begge, og hvad skal der til? Lyt med til en snak om blandt andet biodiversitetsdræberen over dem alle og selvforsyning, når Frank er gæst hos Steffen.
Kriserne står i kø i øjeblikket, og lige nu ”stakker” vi dem ovenpå hinanden, hvorved de kommer til at konkurrere internt. Et eksempel er vindmøller, som ikke bliver etableret, fordi der er nogle dyr i området, som lider last. Men det er en forkert præmis, mener Frank Erichsen. For natur skal ikke vige til fordel for klimaet.
Erstatningslogik
Det er en grundlæggende forkert diskussion, hvis vi når frem til, at natur må vige til fordel for klimaet. For så har vi ikke forstået essensen af den grønne omstilling! Det er en omstilling – ikke bare business as usual og den samme måde at tænke på, siger han, og kommer med et konkret eksempel fra Norge, hvor to samiske familier har ”vundet” over 300 kæmpevindmøller. Opsætningen af dem får prædikatet ”grøn kolonialisme”.
Et andet eksempel er såkaldt ”erstatningslogik” hvor vi kommer til at smadre mere end vi vinder, hvis vi f.eks. fælder ældgamle træer, som står i vejen, for derpå at erstatte dem med nye, små træer, der er mange år om at vokse op.
I episoden er der også gode råd til virksomheder, som vil arbejde mere med biodiversitet og natur. Her siger Frank Erichsen, at det fysiske areal er et rigtigt godt sted at starte. Og så kan en virksomhed påvirke sine medarbejdere i den rigtige retning og arbejde på en ny, fælles fortælling, når det handler om biodiversitet.
Og hvis du nu tænker, hvilken biodiversitetsdræber er den værste?, skal du blot kigge ud på din egen eller på naboens græsplæne.
Hør, hvad det er med de græsplæner i episoden ”Krisesnak med Bonderøven” som du kan lytte til her
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

