Landbrugsfaget er en del af Laust Thuesen Kulmbacks DNA. Han er født og opvokset på en kvæggård mellem Ribe og Bramming, og har også en uddannelse som landmand.
Laust Thuesen Kulmback er ny landbrugsdirektør i Andelskassen Landbrugscenter. Han kommer fra en stilling som virksomhedsrådgiver i SAGRO. Han har derfor et indgående kendskab til, hvad det kræver at drive en moderne landbrugsvirksomhed.
Og han ved, hvordan han som landmændenes finansielle samarbejdspartner skal få strikket gode, holdbare løsninger sammen.
”At drive en landbrugsvirksomhed kræver indsigt – og specielt i forhold til den grønne omstilling, som er på alles dagsorden. Landmændene står i en kompleks hverdag, og det er vigtigt, at jeg og mine kolleger som deres finansielle sparringspartnere kender til deres hverdag, og hvad det er, de navigerer i”, siger han.
Som Andelskassens nye landbrugsdirektør skal den nye mand stå i spidsen for et hold på otte medarbejdere, og han glæder sig til at være med til at sætte retningen for landbrugscentret og bidrage det gode arbejde, kollegerne udfører hver dag.
”Jeg har valgt at arbejde i Andelskassen, fordi det er en bank, der er i en spændende udvikling, som jeg har lyst til at være en del af. I landbrugscentret arbejder et fagligt stærkt og kompetent hold. De lægger vægt på ordentlighed, respektfuld dialog og nærværende rådgivning, og jeg ser frem til at være med til at gøre en forskel for vores kunder sammen med resten af holdet,” siger Laust Thuesen Kulmback.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk