Carl Andersen fra Dansk Erhverv rammer forbi skiven med sin kritik af regeringens forslag om ”samfundsbidrag fra den finansielle sektor”, der nu er til behandling i Folketinget, mener skatteordfører i Socialdemokratiet, Troels Ravn.
Da Socialdemokratiet gik til valg 5. juni 2019, lovede vi de danskere, der har knoklet igennem lange og hårde arbejdsliv, en værdig tilbagetrækning.
Det blev fra borgerlig side kaldt det største bluff-nummer i dansk politik. Men vi holdt, hvad vi lovede danskerne, og det er jeg særdeles tilfreds med. For når vi beder danskerne om at arbejde længere, er vi selvfølgelig også forpligtet til at tage hensyn til, at nogle arbejdsliv slider mere end andre – og at nogle mennesker begynder tidligere på arbejdsmarkedet end andre.
Det er ikke korrekt, at bankerne for længst har betalt for hjælpepakkerne og endda med et solidt overskud for staten, som det påstås af Carl Andersen.
Troels Ravn
Og når vi i Folketinget om kort tid vedtager L 161 ”Om samfundsbidrag fra den finansielle sektor”, så er det en reminder om netop det. At vi holder, hvad vi lover danskerne. Og at vi ønsker værdighed for dem, der uge efter uge, år efter år, årti efter årti, har passet deres job og betalt deres skat.
Politiske forskelle
Det er ikke alle, der er enige i, at forslaget om ret til tidligere pension og den tilhørende finansiering, er positivt og et løft af vores velfærdssamfund. De politiske holdninger til samfundets indretning er forskellige. Det gælder også, når vi taler velfærd og muligheden for at gå på pension.
Det er helt fair, og det er kun godt, at vælgerne kan se forskel på partier og interesser, når vi om ikke så længe igen skal have et Folketingsvalg.
Således er Carl Andersen, politisk konsulent hos Dansk Erhverv og kandidat til Folketinget for Liberal Alliance, ude med krabasken og udtrykker i sit indlæg i MarketConnect d. 23/5 hård kritik af retten til tidlig pension og samfundsbidraget fra den finansielle sektor:
“Nu bliver det endnu dyrere for de små og mellemstore danske virksomheder.
Det er ikke et samfundsbidrag fra bankerne til fællesskabet, men blot endnu en skat, der skal finansiere flere politiske særinteresser. Skatteomkostningen vil blive overvældet til kunderne. Bankerne har for længst tilbagebetalt hjælpepakkerne fra den økonomiske krise – endda med et solidt overskud til statskassen.”
Sådan lyder nogle af udsagnene fra Carl Andersen. At der er forskel på den tilgang henholdsvis liberalister og socialdemokrater har til politiske tiltag står tydeligt, må man sige.
Ret og rimeligt
Jeg mener, at vi med det foreslåede samfundsbidrag fra den finansielle sektor står med et finansieringsbidrag, der både er fair og balanceret.
De seneste år har sektoren haft milliardstore overskud. Og staten gav sektoren en håndsrækning under finanskrisen. Staten stillede dengang garantier for gigantiske milliardbeløb for at redde de mest udsatte virksomheder fra konkurs, og var dermed med til at sikre, at finanssektoren i dag samlet set er en af de brancher, der tjener flest penge.
Og det er ikke korrekt, at bankerne for længst har betalt for hjælpepakkerne og endda med et solidt overskud for staten, som det påstås af Carl Andersen.
Det her handler dybest set om respekt over for de mennesker, som er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet.
Troels Ravn.
Det er skatteyderne, der har betalt for festen. Carl Andersen glemmer nemlig at regne renteudgiften på de 30-årige statsobligationer ind i regnestykket. En bruttorenteudgift på uhyrlige 120 milliarder kroner, som af den daværende borgerlige regering blev tørret af på skatteyderne.
Det er heller ikke naturgivent, at samfundsbidraget skal slå igennem som et højere prisniveau på sektorens produkter og dermed blive overvældet på kunderne.
Nogle forsikringsselskaber har slet ikke som formål at generere overskud til deres ejere. Andre selskaber, som har til formål at generere overskud til ejerkredsen, har haft enorme overskud de senere år, og de kan passende vælge at nedsætte udbyttebetalingerne og reducere lønningerne til direktørene. Det vil afføde respekt hos helt almindelige mennesker.
Min forventning vil være, at den finansielle sektor vil tilpasse sig det nye samfundsbidrag ved hjælp af lidt af det hele. Altså både reducere i udbetalingen til aktionærerne, reducere omkostningerne, og ved at hæve priserne på deres produkter.
Jeg mener, det danske velfærdssamfund har skabt et af de rigeste og mest lige lande i verden. Den tillid og det fællesskab, vi har i Danmark på tværs af indkomst og generationer, er helt enestående. Det skal vi værne om og styrke.
Det gør vi med retten til tidlig pension og samfundsbidraget fra den finansielle sektor.
Det her handler dybest set om respekt over for de mennesker, som er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet, har betalt deres skat gennem mange år og været med til at skabe det samfund, vi alle nyder godt af.
Troels Ravn er folketingsmedlem og skatteordfører for Socialdemokratiet