Det er ikke en enkelt opgave, når Danmarks Miljøportal på tværs af stat, kommuner og regionerne skal sikre det bedst mulige grundlag for den digitale miljøforvaltning i Danmark. Men det er lykkedes miljøportalen at sikre en struktur omkring den digitale miljøforvaltning, så det i dag fungerer langt bedre, når borgere henter jordforureningsattester, når kommuner udpeger sprøjtefri områder, eller når staten udarbejder vandplaner, landbrugspakker og regler for spildevand.
Bag successen gemmer sig et omfattende strategiarbejde, hvor fageksperterne i Danmarks Miljøportal, der er et fællesoffentligt partnerskab, der har til formål at understøtte den digitale miljøforvaltning i Danmark, fandt ud af, at fælles fodslag og benhårde prioriteringer var vejen frem i planlægningen af fremtidens systemudvikling.
Det styrkede samarbejde og det fælles blik på fremtidens opgaver har gjort en stor forskel.
Ane Klok, drifts- og vedligeholdelseschef i Danmarks Miljøportal.
Grundideen bag organisationen er, at stat, kommuner og regioner inddaterer, opdaterer og henter data fra de samme databaser, og at data om miljø, vand, natur, arealanvendelse og klimatilpasning bliver gjort bredt tilgængelige for virksomheder og borgere.
“Danmarks Miljøportal har mange systemejere og samarbejdspartnere. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi alle sammen arbejder i den samme retning. Det styrkede samarbejde og det fælles blik på fremtidens opgaver har gjort en stor forskel,” siger Ane Klok, drifts- og vedligeholdelseschef i Danmarks Miljøportal.
150 repræsentanter i seks følgegrupper
I det praktiske arbejde er mere end 150 repræsentanter fra stat, regioner og kommuner organiseret i seks følgegrupper. Følgegrupperne har blandt andet til opgave at foretage ændringer i og udvikle den underliggende systemportefølje. Tidligere blev systemændringerne foretaget ad hoc og uden noget større blik for de langsigtede visioner.
Men i 2020 skete der noget. Danmarks Miljøportal vedtog en ny strategi og fik i den sammenhæng hver følgegruppe til at identificere strategisk vigtige pejlemærker for systemudviklingen på deres områder.
Som både sparringspartner og mødefacilitator har en management-konsulent fra det private konsulenthus Globeteam bistået Danmarks Miljøportal med at omsætte strategien til digitale pejlemærker og konkrete roadmaps for systemudviklingen.
“Globeteam-konsulenten har været vores højre hånd gennem processen. Jeg har ikke selv tid til at lave alt det arbejde, der går forud for møderne med følgegrupperne. Derudover har jeg nydt godt af den rådgivning, jeg har modtaget. Vi har haft et tæt og godt samarbejde,” siger Ane Klok.
Mere proaktiv tilgang til systemudviklingen
Ude i følgegrupperne har de fået et helt nyt blik på deres rolle og opgaver.
Vi skal ikke kun reagere på en udvikling, men kan rent faktisk præge den.
Martin Petersen, kontorchef i Miljøstyrelsen.
“Tidligere kan man godt sige, at vi i følgegruppen for overfladevand, som jeg er formand for, primært forholdt os reaktivt til systemudviklingen. Vi mødte op til møderne, gennemgik listen af ændringsforslag, godkendte eller afviste dem, og så gik vi hver til sit igen. I dag har vi fået en mere proaktiv tilgang til systemudviklingen, fordi vi alle sammen har en helhedsforståelse af vores fælles visioner og den rolle, vi selv spiller i den sammenhæng. Vi skal ikke kun reagere på en udvikling, men kan rent faktisk præge den,” siger Martin Petersen, som er kontorchef i Miljøstyrelsen og dermed en repræsentant for staten.
Samme konklusion kommer man frem til i følgegruppen for rotter.
“Tidligere strittede vores ændringsønsker i vidt forskellige retninger. Vi fik mange gode ideer, men havde brug for hjælp til at sortere i dem. Vi kan ikke nå alt, og vi har ikke penge til alt. Derfor er det afgørende, vi nu har en fælles plan for at håndtere det, der er vigtigst,” siger Tommy Krogh Abrahamsen, der er rottekonsulent i Horsens Kommune og repræsentant for kommunerne.
Større synlighed om miljøportals værdi
Han forklarer, at roadmappet for de kommende års systemudvikling også fungerer som et glimrende kommunikationsværktøj.
“Vi skal samarbejde kommunerne imellem, ligesom vi også skal samarbejde med blandt andet professionelle rottebekæmpere og landmænd. Nu har vi fået en plan, der viser, i hvilken retning vi arbejder, og så kan vi gå i dialog med hinanden på den baggrund. Synlighed er som bekendt eksistens Og det er nemmere for andre at se værdien af vores arbejde, når de kan se, hvad vi vil.”
For Nils Høgsted, sekretariatsleder i Danmarks Miljøportal, skal de digitale pejlemærker og tilhørende roadmaps også bruges til at skabe mere synlighed omkring værdien af Danmarks Miljøportal. Strategiarbejdet kan bl.a. bruges, når der skal indgås partnerskaber med forskere og universiteter, ligesom det også kan bruges, når der skal skaffes ekstra finansiering til bestemte opgaver.
“Danmarks Miljøportal skal have en berettigelse. Den eneste måde, vi kan demonstrere den berettigelse på, er ved at vise, hvorfor vi er her. Miljødata, der nemt kan tilgås og nemt kan deles, spiller afgørende roller i den fortælling, og derfor er det så vigtigt, at vi rent teknologisk ligger helt i front,” slutter han.