Vores arbejdsplads er efter to år med corona i stigende grad blevet et flydende fænomen. Nogle er meget på arbejdspladsen, nogle flekser, mens andre fortsat har det meste af arbejdslivet hjemme i privaten. Og den fysiske afstand til arbejdspladsen og kollegerne kan være en stressfaktor, der skaber mistrivsel i hverdagen, mener stressekspert.
Arbejdet er måske nok det samme, kollegerne er de sammen, chefen også, men alligevel oplever mange danskere, at tingene ikke er som før. Dengang før coronaen, hvor vi hver dag var på vores arbejdsplads og hvor hverdagen var, som vi kendte den.
Siden de forskellige lockdowns og hjemsendelser, er arbejdslivet blevet anderledes for alle, og mange mennesker arbejder stadig hjemme meget af tiden – og det kan give store udfordringer i det daglige.
Det sætter krav til lederne, at de først og fremmest skal være god til at række ud til medarbejderne og sætte tid af til hver enkelt af dem.
Pernille Rasmussen.
“Man oplever, at hverdag og arbejder flyder meget sammen. At man aldrig rigtig bliver færdig med arbejdet, og at man altid er på arbejde, når hjemme og job foregår samme sted. Mange føler en større utilstrækkelighed i deres job. Det er en belastning for mange mennesker, som kan give mistrivsel i det daglige, og som kan føre til stress,” siger psykolog og stressekspert, Pernille Rasmussen, der også sidder i Advisory Board om forebyggelse af stress hos Ledernes Hovedorganisation og PFA.
Manglen på nærvær
Med hjemmearbejdet kommer også distancen til kollegerne, der går fra at være de mennesker, der sad omkring os på kontoret hver dag, og som nu er blevet navne i mailboxen og mennesker, man kun ser til Teams-møder. Og med distancen kommer også fraværet af personlig feedback og sparring, som er en vigtig faktor i vores daglige arbejde, og som vi ofte overser betydningen af.
“Distancen gør, at mange vil føle sig isoleret. Det kræver noget helt andet at række ud til sine kolleger over telefonen, end ved bare at dreje en omgang på kontorstolen og snakke. Man bryder ind i hinandens hverdag på en anden måde, og det bryder vi os typisk ikke om, selvom vi har et stort behov for det,” siger Pernille Rasmussen.
Hun er ikke i tvivl om, at den manglende kontakt med kollegerne, og de små gode råd og hjælpende ord, man normalt får i det daglige, kan føre stress med sin i kølvandet. Den manglende kontakt gør, at vi sidder meget mere alene med opgaverne, tager længere tid om dem, og hos mange begynder følelsen af ikke at gøre tingene godt nok også hurtigt at trænge sig på i sådanne situationer.
“Når vi er fysisk i samme lokale, så har vi føling med hinanden. Lederen har øje for dig og dine opgaver, ligesom du og dine kolleger har for hinanden. Men når alle sidder alene, så mister man den følelse, og derfor bemærker vi heller ikke længere, at andre har svært ved en opgave eller har det skidt. Det giver mange en følelse af ensomhed i jobbet.”
Pernille Rasmussen fortæller desuden om undersøgelser, der viser, at når vi mister den fysiske kontakt med vores venner og kolleger, mister vi også hurtigt tilliden til hinanden, at vi bliver mistroiske og utrygge.
“Så er det, at vi tolker alt muligt ind i tingene. At Mads svarer meget sent eller kortfattet på min mail, hvorfor nu det? Eller at Rikke har rettelser til mit arbejde, hvorfor nu det? Den slags får os til at føle os lidt udsatte.”
Nye krav til lederne
De nye arbejdsformer sætter også helt nye krav til de mange ledere ude i virksomheder, hvis medarbejdere nu ikke længere er fysisk tilstede på arbejdspladsen hver dag. For hvordan er man en god leder for en arbejdsstyrke, man kun har sporadisk kontakt med?
“Det sætter krav til lederne, at de først og fremmest skal være god til at række ud til medarbejderne og sætte tid af til hver enkelt af dem. Du kan ikke lige tale med dem ved kaffemaskinen, når de er derhjemme, men de har stadig brug for lederens anerkendelse og feedback,” siger Pernille Rasmussen.
Samtidig er et andet råd, at man som leder sørger for at faciliterer nogle møder, hvor medarbejderne, om de så er på arbejdspladsen, derhjemme eller et helt tredje sted, stadig kan mødes under mere sociale former end det daglige arbejde. For man skal ifølge Pernille Rasmussen aldrig undervurdere vigtigheden at tale og være social med kollegerne.
“Det er med til at holde sammen på en medarbejderflok, at man kan mødes og snakke og drikke en øl. Også selvom det foregår over Skype fredag eftermiddag. Det vigtigste er, at medarbejderne kan mødes og være sammen, for det er med til at skabe en fællesskabsfølelse, som i sidste ende er vigtigt for modvirke eventuelle stresssymptomer.”