Til trods for overordnet begejstring for regeringens nye planer om at sætte turbo på opførelsen af danske havvindmølleparker, kræver dette en sanering af tidsrammer og regler for at det kan lykkes, mener Danske Havne.
Vi er altid begejstrede for regeringens tårnhøje ambitionsniveau, når det gælder den grønne omstilling,” siger Tine Kirk, direktør i brancheorganisationen Danske Havne, der siden 1917 har organiseret de danske erhvervshavne.
Hun ser mange positive tegn i regeringens planer om at accelererer opførslen af danske havvindmølleparker, som vil komme hele landet til gode, og som vil sætte turde under den danske uafhængighed af fossile brændstoffer fra bl.a. Rusland. Ikke desto mindre er der hos Tine Kirk også malurt i bægeret med regeringens planer.
”Vi er dog nervøse for, at alle de gode intentioner med energiøer, Nordsøerklæringer og nu turbo på flere Gigawatt dansk havvind, som regeringen lancerede søndag aften, forbliver intentioner. For der skal ryddes op i den tid, det tager at få diverse myndigheds-godkendelser. Jeg kan se, at klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen ér opmærksom på, at der skal ”sættes turbo på”, som det udtrykkes. Jeg beder blot om, at han også er opmærksom på, at det ikke bare er den tid, det tager myndighederne at godkende nye havvindmølleparker, der skal forkortes med flere år, men også de nødvendige forandringer, der skal ske i havnene.”
Logistiske udfordringer
Tine Kirk peger på, at både havnenes bassiner og sejlrenderne dertil skal uddybes, og der skal skaffes mere plads i havnenes bagland. Uddybninger og plads er helt nødvendige forudsætninger for, at skibe med de stadigt større havvindmølle-elementer kan lægge til og sejle fra danske havne. Uddybningerne fordi skibe stikker stadigt dybere med de tungere elementer ombord, pladsen fordi elementerne til havvindmøllene foruden tungere bliver længere og større.
Vi ser ind i, at om kort tid produceres f.eks. på Odense Havn monopiles på op til 120 meter med en diameter på 15 meter. Det kræver plads bag havnenes kajer, både til produktions- og lagringsfaciliteter.
”Der kan være en tendens til at overse havnene lidt i hele den her hektiske politiske proces,” siger Tine Kirk.
Havnene er centrale i hele processen, fordi der skal produceres og udskibes elementer til havvindmølleparkerne. Men serviceringen sker af indlysende årsager også til søs, så en række havne er beskæftigede som servicehavne for mandskab, der både varetager vedligehold og sikkerhed i parkerne på havet.
”Vi så det med Nordsøerklæringen i Esbjerg, hvor EU-kommissionens formand rigtigt slog på, at godkendelses-processerne for vindmøller, der ofte kan tage syv-otte år, skal nedbringes til et-to år. En konsekvensbeslutning af det er, at hastigheden, bureaukratiet, om man vil, med at få godkendt uddybninger og havneudvidelser af offshore-havne også nedbringes tilsvarende. Det er politikerne nødt til at prioritere.”