Politikerne styrker ikke voksenuddannelserne ved at flytte dem

Politikerne vil styrke voksenuddannelserne med epx-reformen, men foreslår ingen konkrete tiltag. Det er bekymrende, især efter EVA har offentliggjort en ny rapport, der viser effekten af tidligere reformer.

En ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at politiske reformer og økonomiske rammebetingelser har været afgørende for kursistgrundlaget for almen voksenuddannelse (avu), der de senere år har været faldende. Nu er en ny reform på vej. I Danske HF & VUC er vi bekymrede for konsekvenserne, når politikerne flytter uddannelsen uden at tage højde for det miljø, som kursisterne efterspørger. Derfor bør avu i fremtiden også udbydes på selvstændige institutioner for gymnasialt enkeltfag, der har kompetencerne og erfaringerne med at etablere voksenpædagogiske miljøer.

Den afgående SVM-regering, Dansk Folkeparti og SF står bag aftalen om epx-reformen, som lægger op til, at avu i fremtiden primært skal udbydes af erhvervsskoler, der udbyder arbejdsmarkedsuddannelser (amu) og på enkeltfagsinstitutioner, hvor det lokalt giver mening.

Den fungerende børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S), har tidligere udtalt, at voksenuddannelserne skal komme styrket ud af reformen, men i Danske HF & VUC, er vi bekymrede for fremtiden for avu og ikke mindst de mennesker, der har brug for uddannelsen for at læse videre eller styrke deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

”Vi styrker ikke voksenuddannelserne alene ved at flytte dem. Vi er bekymrede for, om endnu en gennemgribende reform vil have for store konsekvenser for avu og i værste fald betyde, at avu helt forsvinder,” siger Tue Sanderhage, formand for Danske HF & VUC.

Rapporten fra EVA viser, at avu-reformen fra 2009, Genopretningsplanen fra 2011 og FGU-reformen fra 2019 alle har ændret kursistgrundlaget for avu markant. Det har blandt andet betydet, at antallet af kursister er faldet fra cirka 58.000 personer i 1999 til 10.200 i 2023. Især FGU-reformen, som betød, at kursister fremover som udgangspunkt skulle være over 25 år for at tage avu, har haft store konsekvenser for kursistoptaget.

”De politiske reformer og økonomiske rammebetingelserne har vist sig at have stor betydning for hvem, der tager avu. I dag er det hovedsageligt voksne over 25 år, der tager avu. Her er det voksenpædagogiske miljø ikke bare vigtigt, men afgørende for, at de overhovedet kommer ind af døren. Men i den politiske aftale om epx-reformen har politikerne ikke forholdt sig til, hvordan det skal sikres. Det voksenpædagogiske miljø flytter ikke med uddannelsen. Det er opbygget på baggrund af mange års målrettet arbejde fra ledelsen og medarbejderne på VUC’erne,” siger Tue Sanderhage.

Danske HF & VUC peger derfor på, at politikerne skal forpligte sig på, at avu kan udbydes på de 10 enkeltfagsinstitutioner, som skal oprettes bredt fordelt i hele landet.

”Ved at udbyde avu på enkeltfagsinstitutioner, som har erfaringerne og kompetencerne til at sikre et stærkt voksenpædagogisk miljø, kan vi opretholde en vigtig alment dannende uddannelse, der betyder, at alle voksne kan tage en uddannelse, uanset hvor de er i livet. Det vil være en samfundsmæssig katastrofe, hvis avu lukker,” siger Birgit Lise Andersen, formand for Danske HF & VUC (Bestyrelserne), og fortsætter:

”Som EVA skriver, at ”udfordringens karakter taget i betragtning vil det være oplagt at følge tæt med i, om det lykkedes at skabe attraktive voksenpædagogiske miljøer, som dækker hele landet, og som kan understøtte udviklingen af basale færdigheder og almen dannelse blandt voksne.” Det er vi enige i. Politikerne løser ikke de reelle udfordringer, avu står over for med epx-reformen,” siger Birgit Lise Andersen.