Dækbranchen har til trods for mange års arbejde endnu ikke fået politikerne overbevist om vigtigheden af en vinterdækslovgivning. Forløbet viser, at spørgsmål om økonomi slår spørgsmål om sikkerhed, mener Volker Nitz, direktør i Dækbranchen Danmark.
Jeg er ofte, og især af gode kolleger i autobranchen, blevet spurgt om, hvornår jeg får den der vinterdækslovgivning på plads. Et emne, vi i dækbranchen har beskæftiget os med i efterhånden rigtig mange år.
Gennem min efterhånden tolvårige periode i stolen hos Dækbranchen Danmark, har jeg haft ”fornøjelsen” af flere transportministre og alle som en, med undtagelse af Benny Engelbrecht, har været meget lidt lydhøre overfor vores gode argumenter.
Ligeledes har Færdselsstyrelsen været mere end modstridige, især før flytningen til det nuværende hovedkontor i Ribe. Nye medarbejdere har ført til nogen fornyelse og det er blevet lettere at få en saglig dialog, men resultatet er fortsat det samme.
Økonomi fremfor sikkerhed
I de drøftelser jeg har haft med forskellige transportministre, er facit mere eller mindre hver gang havnet på økonomi – og ønsket om ikke at blive uvenner med finansministeren. DUT-midler er nemlig noget, som ligger staten meget på sinde, og det frygtes, at de kommunale- og regionale merudgifter vil stige, såfremt en vinterdækslovgivning indføres, da disse køretøjer også skal have vinterdæk.
En frygt som formodentlig er ude af proportioner, da en stor del af køretøjerne allerede nu bruger helårs- eller vinterdæk, når det er påkrævet. Ligeledes er jeg flere gange blevet mødt med argumentet om, at der i en valgperiode ikke er stemmer i at indføre en lov, som pålægger bilisterne flere omkostninger. Og fremfor alt argumentet om, at når så mange gør det ad frivillighedens vej, hvorfor så lovgive om det?
Trafiksikkerheden tilsidesættes altså til fordel for økonomien, men holder det nu også vand?
For så vidt angår dækslid, kan man altså stadig kun køre på fire dæk ad gangen og dermed holder de jo også længere.
Vi spiller gerne op til dans, når vi inden længe ser, hvor de politiske vinde bærer hen!
Volker Nitz.
Kæmpe mørketal i skadestatistikken
Hvis man mere detaljeret så på, hvad omkostningerne for samfundet og den enkelte tilskadekomne egentlig udgør, og hvordan man kunne mindske antallet af uheld yderligere, så er min påstand, at der vil være en gevinst hele vejen rundt, men der mangler i høj grad samordnet statistik.
Vejdirektoratet udgiver årligt en rapport over trafikulykker, som udelukkende er baseret på politiregistrerede trafikulykker, hvilket årligt drejer sig om 12.000 til 13.000 ulykker. ”Et solidt grundlag for det trafiksikkerhedsarbejde, der foretages i Danmark,” lyder det i rapporten for 2021. Jeg tillader mig at tvivle, for er det nu også det? Og hvad er årsagen til ulykken?
Havarikommissionen for vejtrafikulykker udgav i december 2020 en rapport med en dybdegående tværanalyse af ”hele” 270 ulykker, taget fra de seneste 10 temaundersøgelser fra en 10-årig periode. Ikke ligefrem noget, jeg finder er værd at prale af.
Og årsagerne til ulykkerne kan kort og godt ifølge rapporterne henvises til fart, uopmærksomhed og alkohol. Det stiller jeg ikke spørgsmålstegn ved, men kunne man tænke sig, at omfanget af ulykkerne kunne have været mindre, hvis bilen havde været i orden? Eksempelvis udstyret med de rigtige dæk til årstiden.
Der mangler i allerhøjeste grad statistik på, hvordan køretøjets tilstand var ved ulykkens opståen og tillige et samarbejde med landets hospitaler og skadestuer om systematiseret registrering af årsagen til, at en person skal behandles i sygehusvæsenet.
Skadesværksteder og forsikringsselskaber skal ind i kampen
Statistik fra værksteder og forsikringsselskaber er også en mangelvare, set med ”dæk-øjne”. Hvordan er dækkenes tilstand på en skadet bil, når den indleveres til reparation på værkstedet? Er der tilstrækkeligt mønster? Kørte den på sommer- eller vinterdæk på uheldstidspunktet?
Det er der ingen, der interesserer sig for, medmindre der skal medtages et beskadiget dæk i skadesopgørelsen, så forsikringsselskabet kan fratrække eventuelt slid i skadeserstatningen. Og hvor mange skader udbedres der egentlig årligt på de danske værksteder?
Ifølge et notat fra Færdselsstyrelsen fra december 2021 sker der 6 % færre bilulykker i vinterhalvåret, 16 % færre ulykker med alvorligt tilskadekomne personer og 18 % færre med lettere tilskadekomne – men baseret på hvilke tal? De, hvor politiet har registeret uheldet – og hvad med alle de andre? Det kan jeg faktisk ikke sige noget om, for der ER INGEN anden statistik til rådighed.
Derfor er det vigtigt, at der udarbejdes en landsdækkende statistik på skadesområdet til brug for dokumentation af, at der faktisk også sker skader, hvor politiet ikke er tilkaldt – og hvor de rigtige dæk til årstiden spiller en rolle. Dækbranchen bidrager gerne med et udspil, men kan ikke gøre det alene, da materialet af myndighederne vil blive betragtet som ”ikke uafhængigt”.
Politisk samarbejde efterlyses
Med el-bilens indtog er dæk blevet et væsentlig større interesseområde, end det hidtil har været tilfældet. Det vil være rart, hvis vi – også på politisk hold – kunne stå sammen med både autobranchen og andre berørte brancher, om at få indført en lovgivning om brug af vinterdæk i Danmark, når det er vinterføre og dermed få afsluttet dækbranchens enegang.
Vi spiller gerne op til dans, når vi inden længe ser, hvor de politiske vinde bærer hen!
Volker Nitz er direktør i Dækbranchen Danmark.